Kendte
Claes Antonsen i dyb sorg: Nu har han fået fred
På Instagram deler Claes Antonsen det rørende opslag.
Efter et stormfuldt år er trommeslager og kapelmester Claes Antonsen ved at finde tilbage til musikken. Den rutinerede musiker, som mange kender fra The Antonelli Orchestra og tv-programmer som “Vild med dans” og “Toppen af poppen,” blev i sommeren 2024 omdrejningspunktet for en intens debat, da DR-dokumentaren “Sexisme i musikbranchen” satte fokus på problemer i musikmiljøet.
I dokumentaren fremsatte anonyme kilder vidnesbyrd om sexisme og uhensigtsmæssig adfærd fra prominente navne i branchen. Selvom ingen blev nævnt ved navn, spekulerede medierne hurtigt i, at Claes Antonsen og Martin Brygmann var blandt de involverede. Kort tid efter stod Claes frem og erkendte sin rolle i sagen, hvilket satte gang i en massiv shitstorm og kastede hans karriere ud i et uventet stormvejr.
Mange af Antonsens professionelle relationer blev afbrudt, og kalenderen, der tidligere var fyldt med job og projekter, blev pludselig tom. Rollen som en af landets mest efterspurgte kapelmestre og trommeslagere syntes pludselig langt væk, og det offentlige pres rejste spørgsmål om hans fremtid i musikbranchen.
Har ‘endelig fået fred’
Men trods krisen og de usikre tider har Claes Antonsen ikke givet op. Langsomt har han fundet vej tilbage til musikken, senest med bidrag til Thomas Helmigs nyeste album, “Sortedam,” som bærer præg af Helmigs personlige sorg over tabet af sin søn, Hugo Helmig.
Midt i denne professionelle genopblomstring har Claes også stået over for personlige tab. På sin Instagram deler han i et rørende opslag, at hans far gik bort – fire år efter hans mors død. Til et billede af ham og sin far i en bil skrev han: “Så fik min far endelig fred. Han har ventet i fire år på at følge efter min mor. Jeg var hos ham, da han åndede ud i morges, af hjertet tak for det.”
Opslaget blev mødt med varme hilsner og kondolencer fra musikerkolleger og kendte navne som Lis Sørensen, Sarah Grünewald og Renee Toft Simonsen. Det massive opbakning vidner om en dyb respekt for Claes Antonsen, der trods modgang står stærkt i sit fag og med en ukuelig passion for musikken.
Du kan se hele Claes Antonsen opslag herunder: