Følg os her

Kendte

David Beckham: Vil ud i naturen og have familierne med

Udgivet

d.

David Beckham
Foto: YES Market Media/Shutterstock.com

Efter et liv med stadionlarm og global berømmelse vender David Beckham nu blikket mod noget helt andet: naturen, fællesskabet og glæden ved at få hænderne i jorden

David Beckham, har levet et liv i konstant bevægelse.

Fra ikonisk fodboldkarriere til internationale samarbejder har han altid haft en platform, der rakte langt ud over banen.

LÆS OGSÅ  William og Kate: Takkede håndværkerne med pubfest

Men nu bruger han den til noget markant mere stille: at skabe interesse for natur og haveglæde hos både børn og voksne.

Som ambassadør for The King’s Foundation, er han blevet en central del af arbejdet med at skabe The Curious Garden, et nyt haveprojekt, der præsenteres på Chelsea Flower Show næste år. Målet er at inspirere familier til at gå mere ud i naturen og opdage, hvor meget ro og glæde det kan give.

Det skriver HELLO MAGAZINE

En passion fra barndommen

Projektet ligger tættere på hjertet, end mange måske forventer.

Beckham har i flere år dyrket sin egen have i Cotswolds, hvor han holder bier og høns og bruger udelivet som et fristed fra en ellers travl hverdag. Det hele begyndte allerede i barndommen.

Min kærlighed til naturen startede, da jeg var barn og besøgte mine bedsteforældre,” fortæller han og beskriver, hvordan de tidlige minder stadig former ham.

Han kalder selv havearbejde for rewarding, og det er netop dén følelse, han ønsker at give videre gennem sit nye engagement.

Jeg håber, vi kan inspirere folk til at komme mere ud i naturen og prøve noget nyt,” siger han.

At give naturen videre

Med The Curious Garden vil Beckham og The King’s Foundation vise, at naturen er mere end en smuk kulisse, den er en kilde til trivsel, nysgerrighed og forbindelse.

LÆS OGSÅ  Læge i chok: Detalje hos David Beckham vækker alvorlig bekymring

Projektet skal minde besøgende om, at planter og grønne miljøer har stor betydning for både mennesker og steder. Det budskab falder i tråd med det, Beckham selv har oplevet i sit eget liv.

Mens prinsessen af Wales tidligere har sat sit aftryk på Chelsea Flower Show med sin børnevenlige have, går Beckham i en retning, der handler om fælles oplevelser og om at få familier til at opdage, hvad naturen kan skabe sammen.

Det er en ny mission for en mand, der i mange år har været vant til spotlight, men nu finder en roligere styrke i grønne omgivelser.

Annonce