Følg os her

Kendte

De fortrød tv-deltagelsen: Nu afslører Vicki Berlin og Sofie Stougaard uventet 'side-gevinst'

Udgivet

d.

Vicki Berlin Og Sofie Stougaard
Foto: Sille Serup/TV 2

Selvom deltagelsen I TV 2s 'Spillet' ikke var en god oplevelse fik Vicki og Sofie stadig noget positivt med derfra.

Det var måske ikke ligefrem lykken at være en del af TV 2s realityformat ”Spillet” – i hvert fald ikke, hvis man spørger skuespillerne Vicki Berlin og Sofie Stougaard.

Alligevel har deltagelsen givet dem en helt uventet sidegevinst.

LÆS OGSÅ  Troels Trier åbner op om svær tid: "Min elskede hustru døde på min fødselsdag"

Nemlig et spirende venskab og nu også et nyt samarbejde.

På trods af deres blandede følelser omkring opholdet i villaen i Fredericia, hvor optagelserne fandt sted, har de to kvinder taget noget godt med sig fra oplevelsen. De er nemlig blevet nære veninder – og mere end det: De har også skabt et fælles projekt.

– Vi er meget gode venner. Vi skal lave et show sammen nu, som får premiere i Riddersalen til februar, lød det begejstret fra Vicki Berlin, daBILLED-BLADET mødte duoen på den røde løber til Danish Beauty Awards.

Det nye show har fået titlen ”Stougaard og Berlin”, og det bliver alt andet end kedeligt. Ifølge Stougaard er der tale om et musikalsk og satirisk show, hvor de to kvinder selv står for det hele – både idé, manuskript og optræden. Forestillingen får premiere i Riddersalen og skal spilles 11 gange. Og hvis alt går vel, håber de at tage showet med ud i landet.

– Vi har samme humor. Vores sjæle kan et eller andet. De er forbundne på en måde, udtalte Sofie Stougaard med varme om det særlige bånd mellem dem.

Før de to veninder kaster sig over scenen sammen, har de dog hver især travlt.

Vicki Berlin er med i Odense Sommerrevy, mens Sofie Stougaard for nylig har fået en rolle i den kommende sæson af ”Sommerdahl”.

Annonce