Kendte
Dennis Knudsen kæmper: Nu er det snart i hus
Hvis alt går vel, så sker det inden længe for Dennis Knudsen.
I sommeren 2023 trak Dennis Knudsen utallige overskrifter i de danske medier.
Det hele begyndte med en misforståelse omkring en færgebillet til Molslinjen mod Odden. Ifølge personalet ankom Dennis Knudsen for sent og blev derfor nægtet adgang.
Denne uoverensstemmelse førte til en voldsom reaktion fra en presset Dennis Knudsen.
I et forsøg på at komme ombord alligevel, mistede han kontrollen og skubbede til en ansat, sparkede til et bord og forårsagede skader på både computere og en bom. I kaosset var han endda tæt på at ramme en kvindelig medarbejder med sin bil.
Det fik store konsekvenser for kendisfrisøren, der både mistede sit kørekort, sin bil og derudover fik en betinget fængselsdom samt en bøde.
Har styr på det
I dag er Dennis Knudsen et helt andet sted i sit liv og han har helt styr på sin vrede, det fortæller han i et interview med HER & NU.
"Jeg har fået styr på vreden. Jeg trækker vejret helt ned i maven. Det kan ikke betale sig andet. Det har været meget dyre lærepenge," lyder det fra Dennis Knudsen.
Han fortæller også, at han håber på, at have sit kørekort igen inden for den næste måned. Dog finder kendisfrisøren det krævende, at være tilbage på 'skolebænken' for at få kørekortet igen.
Men udsigten til at forkæle sig selv og børnene med en bil, gør dog det hele lidt nemmere.
Dennis Knudsen mistede mange penge i forbindelse med episoden ved Molslinjen, det kan du læse mere om HER.