Kendte
Dødsårsagen offentliggjort: Eric Dane døde af respirationssvigt
Den alvorlige nervesygdom ALS lå bag den tragiske bortgang og afslutter en ti måneder lang, offentlig kamp.
Nu er den officielle dødsårsag for skuespilleren Eric Dane blevet fastslået. Ifølge dødsattesten døde han af respirationssvigt som følge af sygdommen ALS.
Den 53-årige skuespiller gik bort 19. februar, blot ti måneder efter at have delt sin diagnose med offentligheden.
"Med tunge hjerter deler vi, at Eric Dane gik bort efter en modig kamp mod ALS."
Sådan lød det fra familien i en udtalelse.
Det skriver PAGE SIX
En kamp, han valgte at dele
Eric Dane var åben om sit sygdomsforløb og fortalte tidligere, hvordan de første symptomer viste sig som svaghed i hånden.
ALS er en uhelbredelig sygdom, der påvirker nervecellerne i hjernen og rygmarven og gradvist fører til tab af muskelkontrol.
Familien fremhævede, at han under sit sygdomsforløb arbejdede for at skabe opmærksomhed om sygdommen og støtte forskning.
Skuespilleren efterlader sig sin hustru Rebecca Gayheart og parrets to døtre.

