Kendte
Efter tragedien: Nu bryder Kristian Bech tavsheden
Tv-vært og tidligere politibetjent Kristian Bech er stærkt berørt efter den alvorlige ulykke, der natten til torsdag kostede en 43-årig betjent livet og efterlod en 25-årig kvindelig politielev alvorligt kvæstet.
Ulykken skete i forbindelse med en udrykning ved Sønderjyske Motorvej nær Aabenraa, hvor de to betjente var rykket ud til en hændelse med glat føre. Senere blev deres politibil ramt af en lastbil. Lastbilchaufføren kom ifølge oplysningerne ikke fysisk til skade.
Kristian Bech, der selv har en fortid i politiet, har reageret offentligt på hændelsen. I et opslag på Instagram udtrykker han sin sorg over, at en tidligere kollega har mistet livet, og at en anden er kommet alvorligt til skade under udførelsen af deres arbejde. Han skriver blandt andet: "Det gør mig virkelig ondt, at en tidligere politikollega er død og en anden alvorligt kvæstet under udførelse af deres arbejde."
Kommer med vigtig opfordring
Kristian Bechs tanker går til de involverede og samtidig kommer han med en vigtig opfordring.
Ulykken vækker samtidig minder hos Kristian Bech fra hans egen tid som betjent. Han fortæller, at arbejdet på motorveje altid blev betragtet som særligt risikofyldt, og at det ofte var et emne, han og kollegerne talte om. Bilister, der kører stærkt, og manglende opmærksomhed kan gøre selv rutineopgaver farlige, og netop derfor rammer det ekstra hårdt, når det ender så tragisk.
"Jeg kan ikke tælle hvor mange færdselsuheld jeg har stået til på motorvejen og hvor jeg ind i mellem har følt, at det her ender galt. Det gjorde det nu! Please sæt farten ned og vær opmærksom," lyder det afslutningsvist.
Herunder kan du se hele opslaget fra Kristian Bech:

