Følg os her

Kendte

Emil Midé Erichsen deler rørende oplevelse fra familiens rejse

Udgivet

d.

Emil Midé Erichsen
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

I øjeblikket befinder Emil Midé Erichsen, hans hustru Louise, samt deres to sønner, Rumle og Hugo, sig på en lille ø i Venezuela.

Her har familien haft en helt særlig oplevelse, som Emil har delt på Instagram.

Familien er afsted med Havana, hvor de nu er havnet på Los Roques, der er en del af Venezuela.

Helt tilfældigt er Emil og familien nemlig blevet ‘voksenadopteret’ af en Venezuelansk familie, og det har sat tankerne i gang.

LÆS OGSÅ  At blive forældre har vendt op og ned på parforholdet: Frederik Haun deler nyt

““Far, Arjuna er bare så god at tale med” siger Rumle på 3 år. Sammen med Hugo laver de juice i køkkenet på familierestauranten, som Arjuna og hans mor Nelly driver sammen. Arjuna taler spansk, Hugo og Rumle svarer på dansk. De griner, fortæller historier og drengene ser ud til at forstå alt hvad de bliver bedt om at gøre. Jeg iagttager det på afstand og klukker af begejstring,” fortæller Emil i opslaget og fortsætter:

“Vi er blevet voksenadopteret ind i en venezuelansk familie. Et tilfældigt møde på et surfboard, min smilende kone og to lyshårede drenge, har åbnet døren til et hastigt udviklende venskab.”

Han fortæller hvordan de er blevet en del af familien, hvor der bliver lavet mad og leget med Hugo og Rumle, som er blevet tætte med familien.

Vil ændre det når han kommer hjem

Emil fortæller også, at samtaler om bordet er alt fra den danske sommer til det korrupte Venezuela. Det er dog ikke kun de lokale der har været i køkkenet, de har nemlig også lært Emil at lave traditionel ceviche, mens han har lært familien at bage groft, dansk brød.

Han sætter også ord på, at der er noget som bliver ved med at forbløffe ham, når han rejser:

“Verdens venlighed bliver ved med at forbløffe mig, når vi rejser. De nysgerrige øjne og åbne arme. Det er tankevækkende. Hvornår har jeg selv åbnet mit hjem op for nogle komplet fremmede, jeg tilfældigt har mødt. Det har jeg vist aldrig rigtig gjort. Jeg har inviteret folk ombord på Havana. Men jeg har ikke hjemme i Danmark efter et enkelt møde sagt: “mi casa es su casa”,” skriver han.

Emil reflekterer videre over, hvorfor det i dag er anderledes.

LÆS OGSÅ  Mads Vad om trist stigning: "Det gør mig super ked af det"

“Mine bedsteforældre åbnede deres hjem op, mine forældre har flere gange haft folk boende de knap kendte. Er det kun mig, eller er det hele min generation, som er mere nervøse ved at åbne op og lukke folk ind? Er vi blevet mere reserverede? Indadvendte?
På Los Roques siger alle vi går forbi om morgenen “buenos dias”. Når vi kommer hjem, tror jeg, at jeg vil starte der. Jeg vil forsøge at være ham, der på cyklen i lyskrydset mellem Enghavevej og Vesterbrogade, højt vil sige “Go’ morgen” når vi holder og venter på at lyset skifter til grøn,” skriver han.

Til slut takker han for, at de har lukket dem ind i familien.

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce