Kendte
Er Pamela Anderson og Liam Neeson et par? Nu kommer de med kryptisk svar

Der er rygter om, at de to stjerner, Pamela Anderson og Liam Neeson, måske har fundet mere end bare professionel kemi. Den 58-årige "Baywatch"-stjerne og den 73-årige actionlegende siges at være i begyndelsen af et romantisk forhold, som skulle være startet under optagelserne af deres kommende komedie, The Naked Gun.
Kilder tæt på stjernerne afslører, at de to har "nødt hinandens selskab" og beskriver forbindelsen som "oprigtig" og "særligt intens". Det siges, at de hurtigt har udviklet en stærk tiltrækning til hinanden.
Selvom både Anderson og Neeson har undgået at bekræfte forholdet offentligt, har de bestemt ikke afvist spekulationerne. Under pressetouren for filmen deltog de i et show, hvor de legede med rygterne på en humoristisk måde – de satte endda en fræk scene op, hvor de tilsyneladende kyssede backstage, mens kameraerne fangede det. Det fik både værter og seere til at undre sig over, hvad der egentlig foregik.
Det skriver Newsner.
Under interviewet på TODAY blev de spurgt af værten Craig Melvin: "I er begge single nu, og der er tydelig kemi mellem jer. Er I et par?" Anderson spillede uskyldig og svarede med et forvirret "Hvad? Jeg forstår ikke spørgsmålet", mens Neeson svarede på en måde, der kun øgede mysteriet. "Vi mødtes på settet og fandt ud af, at vi havde en dejlig kemi som skuespillere. Det var som, 'Hmm, det her er rart, lad os ikke styre det. Lad os bare lade det udvikle sig naturligt.'"
Han afsluttede med at udtrykke sin glæde over deres samvær: "Det er fantastisk at være sammen med denne dame. Hver dag er en fornøjelse."
Puster til rygterne
Udover deres offentlige optrædener har Anderson og Neeson også delt flere søde øjeblikke privat. Under premierefesterne for filmen i London og New York blev de set i tæt samvær, hvor de blandt andet kyssede hinanden på kinden og deltog på den røde løber sammen med deres respektive familier. Anderson havde sine sønner, Brandon og Dylan, med, mens Neeson havde sine egne sønner, Micheál og Daniel, ved sin side.
Tidligere på måneden delte Anderson sine tanker om Neeson med Entertainment Weekly: "Jeg tror, jeg har fundet en ven for livet i Liam. Vi har helt klart en meget oprigtig og kærlig forbindelse."
Neeson har også givet udtryk for sin varme følelse for Anderson, og han har kaldt deres kemi "sjælden". Han indrømmede, at han er "helt forgabt" i sin medspiller.
Dette er en markant ændring i Neesons tidligere holdning til dating. For kun ni måneder siden afviste han datingspørgsmål og erklærede, at han var "forbi alt det der."
The Naked Gun, hvor Neeson spiller Lt. Frank Drebin Jr., og Anderson optræder som femme fatale Beth, har premiere i biograferne fredag den 1. august.