Følg os her

Kendte

Er rejst tilbage til Danmark: Lene Beier afslører svært farvel

Udgivet

d.

Lene Beier
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Det afslører hun i en story på Instagram.

Der var både savn og glæde i luften, da tv-vært Lene Beier måtte tage afsked med et nært familiemedlem, der rejste hjem til Danmark efter et halvt år i Østrig.

LÆS OGSÅ  Mange har spurgt: Nu svarer Lene Beier

Siden september 2024 har Lene Beier, hendes mand Anders og deres to sønner, Arthur og Otto, boet på deres nyerhvervede Hotel Edelweiss i den idylliske alpeby Itter.

Med på eventyret var også Lenes mor, Jytte Ransborg, der valgte at flytte med familien til Østrig.

Men efter seks måneders hårdt arbejde på hotellet har Jytte nu pakket kufferten og er rejst tilbage til Danmark.

Det afslørede Lene Beier selv i en story på Instagram, hvor hun lagde vægt på, hvor meget de allerede savner hende.

Selvom Jytte nu er tilbage på dansk jord, er det heldigvis ikke et farvel for evigt.

Lene Beier kunne nemlig berolige sine følgere med, at mor Jytte allerede vender tilbage i april, når hotellet holder pause, og Lene og Anders tager en tur hjem til Danmark for at holde foredrag.

At Jytte har været en stor del af familieprojektet, er der ingen tvivl om.

Hun har knoklet på hotellet på lige fod med resten af holdet – og nydt hvert et øjeblik af det. Derfor er det heller ikke sidste gang, hun svinger støvekluden på Hotel Edelweiss. Lene Beier afslører nemlig, at Jytte igen flytter ind, når vintersæsonen starter til efteråret.

For nu nyder Lene og Anders, at den travle vintersæson er ved at gå på hæld, men det bliver kun en kort pause.

Til sommer venter en fuldt booket sæson, hvor der uden tvivl bliver masser af travlhed – men forhåbentlig også tid til at nyde deres nye liv i Alperne.

Annonce