Kendte
Galt eller genialt? Mikkel Kryger afslører særligt initiativ juleaften
Nu sætter TV-værten ord på, hvad der er særlig vigtigt for ham juleaften.
TV-vært Mikkel Kryger har altid set julen som en særlig tid fyldt med nærvær og traditioner, og i år er ingen undtagelse.
Det skriver ALT for damerne.
Det skald er ske juleaftensdag
Med både arbejde og familietraditioner på programmet sørger han for at sprede juleglæde på flere fronter – både foran kameraet og derhjemme.
På juleaftens morgen er Mikkel på arbejde som vært på ‘Go’ Morgen Danmark’, hvor han har taget initiativ til et festligt og praktisk tiltag, som mange danskere kan nyde godt af: nemlig ‘Sovsepatruljen’.
”Sovs er så vigtig juleaften, og den skal bare spille,” fortæller Mikkel, der sammen med en kok og en foodtruck vil køre rundt og dele hele 200 liter sovs ud til danskerne.
Sovs til alle
Med en klokke, der ringer som Hjem-is-bilen, vil Sovsepatruljen sprede både smil og velsmag til de juleforberedende familier.
Efter arbejdet på TV2 venter en hyggelig juleaften i familiens skød.
I år fejres højtiden hos Mikkels forældre i Lyngby, hvor traditionerne står i kø.
Hans forældre står for julemenuen, og familien samles for at fejre med god mad og varme stunder. Men én tradition kan give anledning til en smule konkurrence: Hvem skal være julemanden?
”Sidste år var det mig, men selv om vi slukkede alt lyset, og jeg prøvede at udtale børnenes navne forkert, tror jeg, at min søn Max genkendte mig,” fortæller Mikkel med et grin. Derfor overlader han nok opgaven til sin far i år.
Julen handler for Mikkel ikke kun om mad og gaver, men også om at skabe nære øjeblikke med sine tre børn.
”Da jeg var barn, rykkede vi altid lidt tættere sammen i juletiden, og det håber jeg, at jeg giver videre til mine egne børn,” siger han.
En bog om at være far
Udover at sprede juleglæde på skærmen og derhjemme, er Mikkel Kryger også aktuel som forfatter.
I sin nye bog, “Vægten af et menneske”, giver han et ærligt og humoristisk indblik i livet som far til tre børn.
Bogen tager sin begyndelse, da Mikkels hustru viser ham en graviditetstest med to lyserøde streger – et øjeblik, der ændrer hans liv for altid. Med både grin og alvor beskriver Mikkel rejsen fra graviditetens spæde start til livet som forælder.
Han fortæller om den særlige rolle som far, hvor man på én gang er “partners in crime” under graviditeten, men også hurtigt kan føle sig overflødig i processen. Under fødslen står han som betaget tilskuer til sin partners urkraft, mens han selv føler sig lidt som en flagrerende statist i baggrunden.
“Vægten af et menneske” er mere end bare en fortælling om de sjove og skæve øjeblikke. Den går også i dybden med de udfordringer og refleksioner, der følger med forældreskabet, og hvordan man som far balancerer mellem forventninger, egne usikkerheder og den uforbeholdne kærlighed til sine børn. Og ikke mindst ønsket om at skabe de bedste rammer og traditioner for sine børn.