Følg os her

Kendte

Hele Danmarks havemand: Søren Ryge har særlig opfordring

Udgivet

d.

Søren Ryge Petersen
Foto:Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Efter at have sagt farvel til tv-kameraerne i 2020 er Søren Ryge nu tilbage med en podcast, hvor han har en klar opfordring til danskerne.

Med sin ro, sin kærlighed til haven og ikke mindst sin ikoniske pibe har han i årevis tryllebundet seere og vundet danskernes hjerter.

Han har rundet de 80 år, men Søren Ryge fortsætter ufortrødent med at dyrke sin elskede have på Djursland – og nu deler han sine bedste råd med danskerne.

LÆS OGSÅ  Gør comeback: Søren Ryge vender tilbage på skærmen

Selvom tv-programmet 'Søren Ryge direkte' lukkede ned i 2020 efter næsten tre årtier på skærmen, er den folkekære havemand stadig aktiv i jord og bede.

Og det med stor overbevisning. For Søren Ryge mener, at det er lige så naturligt at være selvforsynende, som det er at trække vejret – og ryge pibe.

I podcastserien 'Søren Ryges sidste tur' i haven inviterer han lytterne med ind i sin haveverden og giver gode, jordnære råd til dem, der drømmer om at dyrke egne grøntsager.

Første vigtige råd og opfordring

Allerøverst på listen over uundværlige afgrøder finder man kartoflen.

Faktisk nævner Søren Ryge den tre gange, hvis han bliver spurgt, hvilke tre ting man skal dyrke.

"Man kan ikke leve uden kartofler," lyder det fra havemanden, som hylder smagen af en nyopgravet kartoffel – spist bare en time efter den er hentet op fra jorden.

Grønkål er en anden favorit. Den er både flot, næringsrig og nem at have med at gøre. Ifølge Ryge kan den plantes i april og står meterhøj et halvt år senere – endda med evnen til at overleve vinterkulden.

Men det kræver mere end frø og vilje.

2. 'Mirakelkuren'

En god køkkenhave starter med god jord og masser af gødning. Hønsemøg, kompost eller kunstgødning – alt tæller, så længe planterne får næring.

3. Væk med det overflødige

Og så er der ukrudtet. Det skal luges. Helst hver eneste dag i juni, juli og august, hvor det spirer allermest. Det kræver knofedt – og ikke mindst pauser på de bænke, Ryge har spredt rundt i haven til formålet.

Han er måske stoppet med tv, men ikke med haven. Og selvom kroppen er ældre, er engagementet i top.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce