Følg os her

Kendte

Hjerteskærende ord: Bruces Willis' datter deler trist opslag

Udgivet

d.

Bruce Willis
Foto: Featureflash Photo Agency/ Shutterstock

Der var følelserne helt uden på tøjet, da skuespiller og sanger Rumer Willis delte en dybt personlig og rørende besked på Instagram i anledning af fars dag. Datteren af Hollywood-legenden Bruce Willis satte ord på savn, kærlighed og taknemmelighed i en besked, der har rørt tusindvis af følgere verden over.

“I dag er svær. Jeg føler en dyb smerte i brystet ved tanken om, at jeg har lyst til at tale med dig og fortælle dig alt, hvad jeg laver, og hvad der sker i mit liv,” skriver den 35-årige stjerne, der sammen med resten af familien har stået ved Bruce Willis’ side, siden han i 2022 fik konstateret frontotemporal demens.

LÆS OGSÅ  Udgav sig for at være dansk kendis: Svindler for flere tusinde kroner

I opslaget reflekterer Rumer Willis over alt det, hun stadig ønsker at dele med sin far. Fra hverdagens begivenheder til de store tanker om livet. Og selvom ordene rummer både sorg og smerte, formår hun også at finde håb og varme midt i det svære.

Ville ønske hun havde gjort det, mens der stadig var tid

“Jeg ville ønske, jeg havde stillet dig flere spørgsmål, mens du stadig kunne fortælle mig det hele. Men jeg ved, du ikke ville have, at jeg skulle være ked af det i dag, så jeg vil prøve bare at være taknemmelig og minde mig selv om, hvor heldig jeg er over, at du er min far – og at du stadig er her.”

Hun beskriver, hvordan hun stadig nyder at kramme sin far, kysse hans kind og mærke glæden i hans blik, når han ser sit barnebarn Louetta, som Rumer blev mor til sidste år.

Rumer afslutter sit opslag med at sende tanker og kærlighed til dem, der savner deres fædre, til alenemødre, der spiller begge roller – og med et lille glimt af håb til sin fremtidige partner og barnets far.

“Jeg elsker dig så højt, far. Glædelig fars dag. Sender kærlighed til alle jer, der er i samme båd som mig, eller som har mistet jeres fædre, til alenemødrene, der også er fædre, og til min fremtidige babys far…”

Herunder kan du se hele opslaget fra Rumer:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce