Følg os her

Kendte

Hollywood-stjerne i orkanens øje: Derfor splitter hun USA

Udgivet

d.

Design Uden Navn
Foto: Kathy Hutchins/Shutterstock

Den amerikanske skuespillerinde Sydney Sweeney er blevet centrum i en ophedet debat, der afslører en dybere splittelse i USA.

Det begyndte ellers uskyldigt. Skuespillerinden Sydney Sweeney, kendt fra successen Euphoria, optrådte i en reklame for tøjbrandet American Eagle. Med et glimt i øjet legede kampagnen med ordene “jeans” og “genes” (gener, red.), og alt tydede på, at det blot var endnu en poleret reklame fra Hollywoods maskineri.

Men i USA skal der ikke meget til, før kulturen og politikken kolliderer – og netop dét skete. Reklamen blev hurtigt mødt med beskyldninger om racisme, og snart blev Sweeney trukket ind i en større diskussion, da medier begyndte at grave i hendes politiske tilhørsforhold.

LÆS OGSÅ  'TV 2'-stjerne viser vanvittigt resultat efter stort vægttab: "Nu skal i se noget vildt"

Er hun republikaner?

Det britiske medie The Guardian var blandt de første til at pege på, at Sydney Sweeney efter alt at dømme har været registreret som republikansk vælger i Florida. Detaljen fik straks debatten til at blusse yderligere op, især fordi hendes ordspil i reklamen blev læst ind i en politisk kontekst. Var der en skjult dagsorden bag de blonde lokker og det smilende reklameansigt?

Spørgsmålet fik for alvor ben at gå på, da præsident Donald Trump kommenterede sagen til Fox News med ordene:

"Hvis Sydney Sweeney er en registreret republikaner, synes jeg, at hendes reklame er fantastisk."

Et symbol på et splittet USA

Ifølge eksperter er det ikke tilfældigt, at sagen har fået så stor opmærksomhed. Lektor Marianne Kongerslev fra Aalborg Universitet beskriver Sweeney som en slags "stand-in" i den amerikanske kulturkrig:

"Hun står som en stand-in for den kulturkrig, der føres i USA," forklarer Kongerslev til TV2, og hun peger på, at reklamen bliver set som enten et politisk signal eller en ufarlig kampagne afhængig af hvilket politisk verdensbillede, man kigger fra.

Hollywoods dobbeltspil

Historisk har Hollywood været stærkt domineret af, at stjernerne støttede Demokraterne, og derfor vækker det opsigt, når en stjerne som Sydney Sweeney – måske – støtter Republikanerne. Det til trods for, at Sweeney aldrig offentligt har meldt noget politisk ud.

Uanset, hvad hendes hensigt med reklamen har været, vurderer eksperter, at den kan få konsekvenser for stjernen.

Debatten fortsætter

Sydney Sweeney har endnu ikke selv kommenteret på anklagerne om hendes politiske ståsted. Men i en tid, hvor selv en denim-kampagne kan blive benzin på bålet i kulturkampen, er én ting sikkert:

Splittelsen i USA lever i bedste velgående og lige nu foregår den også i garderoben.

Annonce