Følg os her

Kendte

Hotelejer i Østrig: Lene Beier synes denne ting er ærgerlig

Udgivet

d.

Lene Beier   Beier På Alpehotellet
Foto: TV 2

TV 2-vært Lene Beier er både ærgerlig og overrasket over, hvor mange der forbinder Østrig én særlig ting. Hun får det at høre igen og igen og må ligeså forsvare landet gennem sit svar gang på gang.

Siden Lene Beier og hendes mand, Anders, sidste år overtog det hyggelige Hotel Edelweiss i Østrig, har de kastet sig ud i hotelbranchen med stor entusiasme.

Men en særlig ting fylder uventet meget for den populære tv-vært

LÆS OGSÅ  To år siden Hugo Helmig gik bort: Familien deler rørende ord

Nemlig spørgsmål om vejret.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

“Der er så mange, der skriver til mig og spørger, om det ikke bare regner hele tiden,” fortæller Lene i en story på Instagram. Hun lægger ikke skjul på, at det er noget, hun ofte må bruge tid på at svare på.

Og hun forstår det ærligt talt ikke helt. For ifølge hende er virkeligheden en anden

“Det er virkelig skønt at holde sommerferie i Østrig,” understreger hun. Hun tilføjer, at de regn- og tordenbyger, som mange frygter, oftest kommer om natten – og altså ikke ødelægger dagene med sol og udsigt til grønne alper.

Lene Beier og familien flyttede til Østrig i 2024 og åbnede hotellet i december samme år. Siden da har hun delt ud af livet i bjergene med sine mange følgere, og nu hvor sommersæsonen er skudt i gang, forsøger hun også at få aflivet en sejlivet myte om vejret.

“Det er bare så ærgerligt, at Østrig har fået det her ry,” lyder det fra Lene, der tydeligt brænder for at give landet den anerkendelse, det fortjener – også som sommerdestination.

Tæt på livet i Østrig

I TV 2-programmet 'Beier på alpehotellet' blev danskerne inviteret med bag kulisserne, da parret overtog og genåbnede deres nye hotel midt i de smukke østrigske alper. Programmet, der i første omgang bestod af seks afsnit, gav et ærligt indblik i glæderne og udfordringerne ved at forvandle en drøm til virkelighed – med alt fra forsinkelser og praktiske problemer til grin og følelsesladede øjeblikke.

Seerne har taget varmt imod serien, og derfor er der godt nyt.

TV 2 har bekræftet, at en sæson 2 er på vej, og optagelserne er allerede i gang. Og der er masser at glæde sig til – blandt andet flytter Lene Beiers mor, Jytte, ind på hotellet til september, og det betyder, at tre generationer nu samles under samme tag.

Annonce