Kendte
Hun blev fængslet i Dubai efter utroskabsrygte: Nu står Elvira Pitzner frem og fortæller den hele sandhed

I et opslag på Instagram afslører Elvira Pitzner nye detaljer om den kommende bog.
Elvira Pitzner, kendt fra både sociale medier og tv-programmer som 'Diamantfamilien' og 'Bare Elvira', har i årevis givet danskerne et indblik i sit farverige liv.
Nu er hun klar til at tage næste skridt i sin karriere og fortælle hele sandheden.
Den kendte diamantdatter har netop annonceret, at hendes længe ventede bog snart udkommer, og den kan nu forudbestilles.
På sin Instagram-profil afslører hun den store nyhed og viser samtidig bogens forside frem. Titlen er 'Elvira Pitzner – Et nyt perspektiv', og den lover at give læserne et endnu dybere indblik i Elviras personlige fortælling.
Projektet har været længe undervejs, og Elvira lægger ikke skjul på, at det har krævet tid og kræfter.
"Jeg er sindssyg stolt over vores værk og det resultat, vi er endt med," skriver hun til sine følgere. Ifølge Elvira har arbejdet med bogen stået på i mere end et år, og nu er den snart klar til at blive sendt ud til hendes mange fans.
Bogen dækker hele hendes liv – fra barndommen og opvæksten til hendes oplevelser som voksen.
Det bliver første gang, Elvira deler sin egen version af nogle af de mest omtalte begivenheder i hendes liv.
Blandt andet lover hun at give en åbenhjertig beretning om, hvad der virkelig skete under hendes ophold i Dubai – en sag, der tidligere har været genstand for megen spekulation og mediedækning.
Det er altså en både personlig og afslørende bog, Elvira har på trapperne, og interessen ser allerede ud til at være stor.
Se opslaget på instagram hvor Elvira præsentere sin nye bog: