Følg os her

Kendte

Katherine Diez langer hårdt ud efter Price: “Nu kan jeg ikke mere”

Udgivet

d.

Kendte Premiere På the Producers
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau

Nu har Katherine Diez fået nok.

Den 1. oktober udkom Katherine Diez’ bog ‘I egen barm’. Her kommer hun blandt andet ind på forholdet til Adam Price, hvor hun kommer med flere beskyldninger mod ham – herunder utroskab.

I et interview med Weekendavisen har Adam Price selv sat ord på forholdet og det utroskab, som han har erkendt.

LÆS OGSÅ  For første gang siden bogens udgivelse: Nu bryder Katherine Diez tavsheden

‘I interviewet bliver Adam Price blandt andet spurgt, om han er en retskaffen mand. Hertil svarer han:

“Det er jo et virkelig vanskeligt spørgsmål. Jeg prøver da at være et ordentligt menneske for andre. Det forsøger jeg efter bedste evne. Men jeg har naturligvis begået fejl og såret og skuffet mennesker. Så mp man undskylde, blive klogere og gøre det bedre.”

Adam Price påpeger også, at vi formentligt alle ville blive overrasket over antallet af mennesker, der har været sin partner utro.

LÆS OGSÅ  Adam Price bryder tavsheden: Der var utroskab

Interviewet i Weekendavisen har fået Katherine Diez til at se rødt. I et nyt opslag på Instagram svarer hun derfor igen.

“Jeg har prøvet at tælle til ti rigtig mange gange. Men nu kan jeg ikke mere. For det her handler ikke kun om mig og de to år, jeg var i et forhold med en af de mest magtfulde, folkekære kulturmænd i Danmark,” skriver hun og fortsætter:

“Det, jeg har oplevet, kan ikke reduceres til “et par fejl” og “almindelig utroskab”, som jeg har kunnet læse det beskrevet i et interview med ham i Weekendavisen.”

Bebrejder ikke folks skepsis

Katherine Diez beskriver videre, at det handler for ende om, at alle kvinder der har været udsat for den slags bedrag, der kan defineres som vedvarende, systematisk, koordineret, manipulerende, velovervejet, psykisk vold.

“Den slags bedrag, mænd begår, der driver kvinder, ikke bare nær, men ud over sammenbruddets rand, fordi de får at vide, at de ser spøgelser, at de er vanvittige, fordi de ikke tager sig sammen og kommer videre – “han har jo ændret sig”. Det kaldes gaslighting, og det er ødelæggende for et menneskes virkelighedsopfattelse, selvværd og opretholdelse af almindelig funktionsdygtighed,” skriver hun og fortsætter:

“Nogle mænd har udsat så mange kvinder for denne form for vold så længe, og erobret alle, de kunne komme i nærheden af, at de er mestre i at forføre, charmere og være så joviale, at det distraherer folks blik for, hvor uempatisk, for ikke at sige psykopatisk, en adfærd, de kan have bag kulisserne, i mørket, bag det offentlige rum og image.”

LÆS OGSÅ  Katherine Diez klapper i: Dette nægter hun at svare på

Katherine Diez skriver også, at hun ikke bebrejder nogen, at de læser hendes opslag med skepsis – da hun ifølge egne ord ‘selv faldt for det’.

“Ikke blot faldt jeg for det; jeg beskyttede denne mand, som en hel gruppe kvinder, som kendte ham, bad mig om at forlade, som jeg også har beskrevet i min bog. Men jeg var for forblændet til at se sandheden. Selvom jeg så mig selv leve i dele af deres historier og tog en tår af giften, hver gang jeg ikke lyttede til min krop, og mine egne seksuelle grænser og jeg selv blev mere og mere udvisket,” lyder det.

Du kan se hele opslaget herunder:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce