Kendte
Keld Heick indrømmer: Var tæt på at krydse grænsen i ægteskabet
Nu fortæller Keld Heick om den dag, hvor han nær havde krydset grænsen i sit ægteskab med Hilda.
Der er ærlige toner fra Keld Heick, som nu deler en oplevelse fra sit lange liv i rampelyset.
Den folkekære musiker har gennem årene mødt utallige fans – og blandt dem har der også været kvinder, som viste interesse for ham på mere end én måde. Det fortæller han i podcasten Mit Yngre Jeg.
Én episode står dog særligt klart for ham.
Her var han tæt på at overskride en grænse i sit ægteskab med Hilda Heick, men nåede at stoppe sig selv, inden det gik for vidt. “Der skete ikke noget, fordi jeg stoppede mig selv i tide. Men der var en anden pige, der kom tæt på på et tidspunkt,” fortæller han han i podcasten.
Ifølge Keld Heick var det en helt konkret tanke, der fik ham til at trække i håndbremsen. Han mindede sig selv om, hvad han allerede havde derhjemme – og det blev afgørende.
Fik solid opmærksomhed
"Hold nu op, lad nu være. Du har alt, hvad du overhovedet kan ønske dig i den pige, du er gift med. Og så var det overstået," fortæller Keld Heick, at han sagde til sig selv.
Han lægger heller ikke skjul på, at det kan være svært at stå imod opmærksomheden, når man står på scenen og bliver mødt med beundring. Men for ham har der altid været en klar grænse.
Efter episoden valgte han at være åben over for sin hustru. Han fortalte hende om situationen, selvom han vidste, at det ville gøre ondt.
Reaktionen kom da også som forventet. Hilda Heick blev ked af det, men ifølge Keld Heick blev det samtidig en vigtig samtale mellem dem.
Han understreger, at deres forhold bygger på mere end kærlighed alene. De to er også tætte venner, og netop det gør tanken om at miste hinanden svær at bære.
Ifølge Keld Heick har oplevelsen ikke gentaget sig siden, og han holder fast i, at det var en engangsoplevelse, som aldrig skal ske igen.

