Kendte
Lene Beier og Anders står fast: Dette går de ikke på kompromis med

Nu sætter Anders og lene ord på deres eventyr.
Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har kastet sig ud i et stort eventyr i Østrig, hvor de nu driver Hotel Edelweiss.
Men selvom drømmen om et liv i Alperne er blevet til virkelighed, er der én ting, der altid vil være vigtigere for parret.
nemlig deres sønner.
I september 2024 pakkede familien kufferterne og rykkede til Østrig sammen med deres to drenge, 16-årige Arthur og 13-årige Otto. Det var en stor beslutning, men en, de aldrig ville have truffet uden børnenes opbakning.
“Vi havde aldrig gjort det her, hvis ikke vores drenge var med på den”, fastslår Lene Beier over for BILLED-BLADET.
For ægteparret er det altafgørende, at deres sønner trives i deres nye omgivelser.
“Hvis der er nogen, som lige pludselig ikke trives, så må vi finde ud af, om det er noget, der kan løses, og hvis det ikke kan løses, så må vi finde på noget andet, konstaterer Lene Beier og slår fast:
“Vi går ikke på kompromis med drengenes trivsel!”
Lene og Anders Beiers nye liv kan følges i TV 2 Fri-programmet “Beier på Alpehotellet”, hvor seerne får et indblik i familiens hverdag på det charmerende hotel i Østrig.