Kendte
Lisbeth Fabricius åbner op om skilsmissen: “Lige nu er det bare sådan her”

I et opslag på Instagram lukker hun nu følgerne ind i sine tanker omkring skilsmissen og livet pt.
Det er ingen hemmelighed, at en skilsmisse vender op og ned på tilværelsen.
For “Årgang 20″-deltageren Lisbeth Fabricius er hverdagen lige nu en balancegang mellem to meget forskellige verdener.
Siden nyheden om hendes og eksmanden Christian Vernstedt-Fabricius’ brud kom frem, har de taget en pause fra programmet.
I stedet har Lisbeth delt åbent om sine oplevelser på Instagram, hvor hun giver et ærligt indblik i livet efter skilsmissen.
To liv, to virkeligheder
Lige nu deler eksparret stadig deres tidligere fælles hjem på skift, indtil det bliver solgt. Det betyder, at Lisbeth hver uge skifter mellem to vidt forskellige tilværelser.
“Det ene liv er fuldt af liv og larm, madpakker, lektier, putteritualer og kaos – mor til tre med alt, hvad det indebærer. Det andet liv er stilhed. Ingen små stemmer, ingen ‘moar?’ fra et andet rum, ingen at kysse godnat,” deler hun på Instagram.
Den uafklarede situation gør det svært at føle sig hjemme, og hun beskriver det som en “venteperiode”, hvor hun ikke længere ser huset som sit eget, men blot et sted, hun opholder sig.
Børnenes trivsel er det vigtigste
Selvom overgangen mellem de to liv ikke altid er nem, understreger Lisbeth, at børnenes trivsel kommer først. De har en fast base og trygge rammer, og forældrene gør deres bedste for at skabe stabilitet.
“Der er ingen tvivl om, at det er en omstilling hver gang – for os alle – men vi får det til at fungere. Jeg ved, at det her kun er en fase. At der kommer en tid, hvor tingene falder mere på plads. Men lige nu er det bare sådan her,” skriver hun videre i opslaget.
Selvom livet efter skilsmissen stadig er nyt og uvant, er der masser af kærlighed midt i det hele. Og for Lisbeth er det netop den, der får det hele til at hænge sammen.
Se opslaget på Instagram nedenfor: