Kendte
Midt under ‘Vild med dans’: Morten og Frederik er blevet forældre

Morten og Frederik kunne tidligere i år dele den lykkelige nyhed, at de ventede sig tvillinger.
De to piger er kommet til ved hjælp af donoræg, hvor både Frederik og Morten er biologiske fædre. Nanna som har båret pigerne, har derfor fungeret som gravidtetsvært og er dermed ikke biologisk mor til de to piger.
På Instagram har Morten og Frederik delt detaljer fra gravidteten og inviteret følgerne helt tæt på. Det har ikke været en nem rejse, da det ikke er lovligt for to mænd at få børn sammen her i Danmark, derfor måtte de også rejse en tur til USA, hvor de har fået hjælp til processen.
Nanna har selv kontaktet Frederik og Morten, hvor hun tilbød at bære deres børn. Det har udviklet sig til et helt særligt venskab, som de også har delt på Instagram.
Derudover er der også et program på vej. Et tv-hold har nemlig fulgt Morten, Frederik og Nanna på den særlige rejse. Det kommer på DR. Det kan du læse mere om HER.
Et nyt kapitel
Og i fredags var den lange ventetid endelig ovre, for her kom de to piger langt om længe til verden.
“Fredag d. 27. september kl. 21:02 og 21:28 til tonerne af Vild med Dans, kom de smukkeste piger til verden. Vi er hamrende forelskede og kan slet ikke få nok,” skriver Morten og Frederik i et opslag på Instagram, hvor de også deler et billede af, at de er på vej fra hospitalet med deres to piger i autostole.
“Nanna klarede fødslen helt fantastisk, som den powerkvinde hun er, og har det godt. Ord vil aldrig kunne beskrive den taknemmelighed, vi føler for hende,” lyder det.
Frederik og Morten fortæller også, at de to piger nu er kommet med hjem og der derfor er startet et nyt og fantastisk kapitel for dem alle 4.
Du kan se hele opslaget herunder: