Kendte
Nyt eventyr venter: Det skal Thomas og Sæþór nu

Nu afslører Thomas og Sæþór hvad der venter dem i weekenden.
I lørdags sagde Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson ja til hinanden. Herefter ventede en storslået og eventyrlig bryllupsfest, som blev afholdt i Byen Plantetorv på Refshaleøen.
Thomas var klædt i en specialdesignet sort smoking, mens Sæþór var klædt i hvidt. Sæþór havde fået hjælp til sit bryllupsoutfit af Grith Deleuran, som i årevis har stået bag Thomas' tøj i Vild med dans. Sådan fortalte Sæþór i et opslag på Instagram.
"Jeg havde en vision for mine outfits til brylluppet, og det er blevet endnu bedre end jeg turde drømme om! Jeg har ikke ord for hvor pænt det er! Kvinden der står bag, har fået min kommende mand til at se godt ud igennem de sidste 20 år i Vild med Dans, og nu blev det min tur til at iføre mig hendes kreationer," skrev han her i opslaget.
Og efter blot få dage som nygifte, venter nu endnu en særlig fejring. Dog er det ikke Thomas og Sæþór der skal fejres denne gang.
"Kan man kalde det en lille bryllupsrejse, når man efter sit bryllup rejser udenlands for at fejre et kobberbryllup? Vi glæder os i hvert fald, til at flyve videre på vores lyserøde sky til en weekend i kærlighedens tegn," skriver Sæþór i et opslag på Instagram.
Du kan se hele opslaget herunder:
Før brylluppet fik Sæþór en helt særlig tatovering, som han overraskede Thomas med. Det kan du læse meget mere om HER.