Kendte
Overraskende syn: Har Karsten fundet sig en ny kvinde?
Selv fastholder de forklaringen.
Når man banker på døren hos Karsten Ree, kan man aldrig være helt sikker på, hvad der venter på den anden side. Og da YouTuberen Joachim Stender fra kanalen GranTurismo Cars besøgte rigmanden i sidste uge, blev han mødt af et syn, som har sat gang i nye spekulationer.
Selvom skilsmissen mellem Karsten Ree og Janni har trukket overskrifter, er det nu Karsten og hans ekskæreste, Gitte Peters, der igen har fanget mediernes opmærksomhed.
De to er blevet spottet sammen flere gange, og senest mødte de op sammen til den prestigefyldte Rungstedlundpris den 16. september.
Her forklarede Gitte over for SE&HØR, at de blot “hygger sig og har det sjovt sammen.” Men deres opførsel har fået mange til at spekulere på, om der kunne være mere i deres forhold, end de lader forstå.
Da Joachim Stender bankede på døren til Karstens hjem for at optage en video om rigmandens imponerende bilsamling, var det netop Gitte Peters, der åbnede døren. Hendes tilstedeværelse ved optagelserne har kun givet næring til rygterne om en mulig romantisk genforening.
Som prikken over i’et, blev der under interviewet observeret flere intime øjeblikke mellem de to. Mens de sad på terrassen, kunne man se Gitte nusse Karsten i nakken og de to holdt endda i hånden, hvilket straks satte gang i nye spekulationer om deres forhold.
Karsten selv indrømmede i interviewet, at han ofte befinder sig i byen, hvor Gitte bor, men begge parter fastholder stædigt, at de ikke er et par. Deres nære forhold og fælles optrædener får dog mange til at undre sig: Er det bare et stærkt venskab, eller gemmer der sig noget mere bag deres varme relation?
Som altid er der ingen tvivl om, at hvor Karsten Ree færdes, følger overskrifterne.