Følg os her

Kendte

Overrasket Janni Ree: Er alligevel ikke skilt fra Karsten

Udgivet

d.

Janni Og Karsten1
Foto: Presse-fotos.dk

Det viser sig nu, at Janni og Karsten alligevel ikke er skilt.

I august ramte det alle landets forsider, at Janni og Karsten Ree skulle skilles.

Efter 11 år sammen – heraf ni år som ægtefolk – var kærligheden brast.

Skilsmissen har ikke været ledsaget af en venskabelig stemning og det kom endda så langt, at de begge endte med at politianmelde hinanden.

LÆS OGSÅ  Sussi afslører: Har haft besøg af Leo

De er desuden endt i retten, da der også er økonomiske uoverensstemmelser i forbindelse med skilsmissen.

I sidste uge meddelte Janni, at skilsmissen nu var en realitet – noget som hun fejrede med champagne og middag. Nu viser det sig dog, at Janni måske lige har været en tand for hurtig.

Det skriver Ekstra Bladet.

“Vi er åbenbart ikke skilt alligevel. Det troede jeg,” lyder det fra en overrasket Janni Ree til mediet.

Derfor er de endnu ikke skilt

Forvirringen skyldes den verserende sag om ægtefællebidrag mellem de to parter.

Afgørelsen fra Familieretshuset den 2. januar gav Karsten Ree medhold i, at han ikke skulle betale ægtefællebidrag til Janni.

Den afgørelse blev efterfølgende anket af Janni Ree, og indtil der kommer en ny juridisk afklaring, forbliver de to formelt set gift.

Kontorchef i Familieretshuset, Britt Egeskov, forklarer mekanismen bag forløbet: “Man kan påklage en afgørelse om skilsmisse og vilkårene særskilt – man kan eksempelvis godt være enige om selve skilsmissen, men uenige om vilkårene.”

Hos Karsten Ree er meldingen mindre dramatisk.

Ifølge hans kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard, var det ingen hemmelighed, at skilsmissen ikke var endeligt godkendt.

“Det er ikke nogen hemmelighed. Hvis man har læst de juridiske dokumenter, så ved man godt, at det er sådan det forholder sig,” sagde han.

Mens sagen fortsætter i Familieretshuset, og parterne afventer en ny afgørelse, står én ting klart: Skilsmisseprocesser kan være komplicerede – og en fejring med champagne betyder ikke nødvendigvis, at alt er afgjort.

For nu er Janni og Karsten Ree stadig gift på papiret, og spørgsmålet om ægtefællebidrag forbliver uafklaret.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce