Kendte
Peter Ingemann slår fast Det kommer aldrig til at ske

Der er bare visse ting, som man ikke kommer til at gå med til - det kender vi sikkert alle sammen. Det er også tilfældet hjemme hos Peter Ingemann, hvor hans hustru har sat foden ned omkring en helt særlig ting.
Vi kender Peter Ingemann fra en lang række tv-programmer.
Han er blandt andet vært på TV 2-programmet 'Størst' - som i øvrigt snart vender tilbage med en ny sæson - det offentliggjorde Peter Ingemann tidligere i år.
Derudover har han kørt Danmark tynd på sin Puch Monza Juvel, i sine 'knallert-programmer'. Senest var det i programmet 'Ingemann og Østkysten'.
Men denne sæson blev den sidste i rækken og det er nu slut med knallert-serien. Derfor har Peter Ingemann også taget afsked med den gamle knallert.
Må ikke
For er der noget som ikke kommer til at ske hjemme hos Peter Ingemann, så er det at knallerten 'flytter ind'.
Det sker jo i nogle hjem, at en pensioneret knallert får en plads inde i hjemmet, hvor den står som et kært minde - men det er altså ikke tilfældet her.
"Den må jeg ikke eje for min kone. Sådan er det, og hun har jo nok ret. For det første kan jeg ikke skrue i sådan en gammel knallert. For det andet fylder den helt vildt og lugter. Nogle entusiaster har den jo stående inde i stuen, og der er vi langt fra med min skolelærer-kone," fortæller Peter Ingeman til SE & HØR.
Derfor står knallerten derfor i stedet opbevaret i en kælder i København.
Men selvom det er slut med knallert-serien, så er det bestemt ikke slut med Peter Ingemann på skærmen. Han har for nylig afsløret, at han har tre store serier i de kommende år.
Du kan se 'Ingemann og Østkysten' på TV 2 Play.