Kendte
Peter Mandelson anholdt i Epstein-efterforskning
Den tidligere toppolitiker blev anholdt og løsladt mod kaution, mens politiets efterforskning fortsætter.
Epstein-sagen trækker fortsat spor ind i britisk politik.
Mandag blev den tidligere erhvervsminister og tidligere ambassadør i USA, Peter Mandelson, anholdt som led i en efterforskning om muligt embedsmisbrug.
Den 72-årige blev afhørt på en politistation i London og løsladt kort efter midnat mod kaution.
Det skriver THE SUN
Politiet undersøger nye dokumenter
Efterforskningen hænger sammen med nye oplysninger fra de såkaldte Epstein-dokumenter, hvor der ifølge britiske medier indgår e-mailudvekslinger, som nu granskes nærmere.
Politiet har foretaget ransagninger på flere adresser og oplyser, at sagen kan tage tid at afdække fuldt ud.
Mandelson har tidligere afvist enhver form for ulovlighed og har sagt, at han fortryder sit venskab med Jeffrey Epstein.
Anholdelsen kommer få dage efter, at også andre prominente navne er blevet nævnt i forbindelse med samme efterforskning.
Hvor sagen ender, er fortsat uvist, men den lægger yderligere pres på den britiske regering i en allerede turbulent periode.

