Kendte
"Prinsesse i Alanya"-profil deler nyhed: Baby på vej
Hun blev kendt af danskerne som Josefine Sommer i DR-programmet Prinsesse i Alanya. I dag går hun under navnet Aysa Odabas – og nu har den kun 20-årige unge kvinde delt en ny og overraskende nyhed: Hun skal være mor.
På både TikTok og Instagram delte hun for nylig en video, hvor hun afslører hemmeligheden.
"Vi har holdt på en lille hemmelighed," skriver hun i opslaget, der slutter med, at hun viser en positiv graviditetstest frem for kameraet.

Nyheden om graviditeten kommer i kølvandet på en opsigtsvækkende historie, der tidligere satte gang i en voldsom debat. Josefine, som dengang deltog i DR’s program, endte nemlig med at gifte sig med Gazi Odabas – en mand, der i Danmark er dømt for alvorlige forhold, herunder forsøg på voldtægt af en mindreårig.
Idømt over 11 års fængsel
Dommen lød på over 11 års fængsel, flere års socialpædagogisk behandling og udvisning af Danmark. Da det senere kom frem, at Josefine – nu Aysa – havde giftet sig med ham, blev sagen straks centrum for massiv omtale og kritik.
Det kan du læse mere om HER.
Til trods for stormvejret har Aysa valgt at fortsætte sit liv med Gazi Odabas i Tyrkiet. Og nu træder hun altså ind i et helt nyt kapitel som kommende mor.
Over for SE og HØR bekræfter hun, at hun er gravid, men hun ønsker ikke at uddybe yderligere om situationen eller fremtiden.
Hvis du ikke har set Prinsesse i Alanya, så kan programmet stadig findes på DRTV.