Følg os her

Kendte

Så du 'Indefra med Anders Agger - Sikringen': Derfor var et vigtigt for Kia Sødergreen at stå frem

Udgivet

d.

Kia Indefra Med Anders Agger
Foto: Kia Sødergreen – Foto: DR/Jesper Bonde

Det er ikke uden grund at Kia har valgt at medvirke i DR programmet med Anders Agger. For hende var der nemlig et særligt formål.

I DR-dokumentaren "Indefra med Anders Agger" åbner den tidligere realitydeltager Kia Sødergreen op om sit liv på Sikringen i Slagelse, hvor hun er indlagt efter en behandlingsdom.

LÆS OGSÅ  Dagen før sin død: Shannen Doherty fik sit sidste ønske opfyldt

Sådan skriver SE & HØR.

Derfor kom hun på Sikringen

Kia, kendt fra programmet 'Kongerne', deler sin personlige historie om, hvordan hendes psykiske sygdom førte til voldelige episoder og en anbringelse blandt landets farligste patienter.

Efter fødslen af sin søn udviklede Kia en alvorlig psykisk lidelse, der resulterede i over 70 overfald på behandlingspersonale.

Hun fortæller, at stemmer i hendes hoved beordrede hende til at handle voldeligt for at beskytte sin søn.

Disse episoder førte til hendes overførsel til Sikringen, hvor hun nu har været indlagt i flere måneder.

Brug for at vise livet bag murene

I dokumentaren viser Kia sin hverdag på Sikringen og reflekterer over sin situation.

Hun nævner, at hun ikke længere ser sin søn, men arbejder på en bog, der blandt andet handler om livet som mor uden kontakt til sit barn. Kia understreger, at hun ikke længere føler sig som en trussel mod andre og håber på en bedre fremtid.

Kias veninde gennem 15 år, Trine Torp Steffensen, også kendt som Blondie, har delt opdateringer om Kia på sociale medier.

Hun besøger Kia regelmæssigt og formidler, at Kia har det godt og ønsker at bryde tabuet omkring psykisk sygdom. Ifølge Blondie er det vigtigt for Kia at vise, at personer på Sikringen også er mennesker med følelser, og at ikke alle er indlagt for drab eller lignende forbrydelser. Hun fortæller desuden at Kia har det godt og er glad for sin medvirken i programmet og selv har set det.

Annonce