Kendte
Slut med dronning Margrethe: Nu sker der store forandringer i Kongehuset

Nu forklarer Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen hvorfor.
Da Dronning Margrethe trådte tilbage som regent sidste år, var det ikke kun en følelsesladet afslutning på en epoke.
Det blev samtidig startskuddet til en række synlige og symbolske ændringer i Kongehuset – og rundt omkring i hele verden.
Sådan skriver B.T.
En 'tronskifte'-renovering
En aktindsigt i en ny instruks fra Kongehuset viser nemlig, at der nu skal skrues og hamres i både ambassader, ministerier og generalkonsulater.
Kong Frederik i fokus
For det officielle gallaportræt af Kong Frederik og Dronning Mary skal fremover have en central placering – det skal hænge "på en prominent plads", lyder det tydeligt i meldingen.
Portrættet af Dronning Margrethe, der ellers i mere end fem årtier har været Danmarks ansigt udadtil, skal derimod flyttes til vægge uden offentlig adgang. Personalestuer og kontorer foreslås som passende placeringer.
Ifølge Kongehuset er det nye portræt ikke bare et billede – det er et samlet kunstværk.
Derfor skal det behandles med den største respekt.
Indramningen er ikke til diskussion: dansk egetræ og kongekronen på toppen er obligatorisk og ikke til at ændre.
Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen forstår godt, hvis nogle synes, det føles underligt, at Dronning Margrethe ikke længere skal hænge fremme:
"Men det er traditionen, at det er statsoverhovedet og ægtefællen, der vises frem. Det afspejler hendes nye rolle efter abdikationen," forklarer han.
Og rammen? Den er ikke bare pynt.
"Kongekronen på toppen symboliserer, at det her ikke bare er hvem som helst. Det er Danmarks statsoverhoved," understreger eksperten.