Sofie Martinussen åbner op: Var tæt på at knække

Det var store sko, der skulle udfyldes, da Sofie Martinussen overtog værtsrollen i 'Landmand søger kærlighed' fra seerdarlingen Lene Beier. Men bag det brede smil på skærmen kæmper den nye vært med en voldsom usikkerhed, der næsten fik hende til at droppe det hele.

Da den tidligere 'Bachelorette'-deltager Sofie Martinussen trådte ind som det nye faste anker på TV 2's populære datingprogram for landmænd, strålede hun umiddelbart af selvtillid. Virkeligheden er dog en ganske anden for den unge tv-kendis, der i den grad har måttet kæmpe med indre dæmoner og en massiv tvivl på egne evner.

Under årets Smukfest i Skanderborg åbnede hun hjertet i en meget ærlig samtale faciliteret af TV 2 Østjylland. Adspurgt om hun generelt har følt sig dygtig til sit arbejde på tv, indrømmede hun blankt, at den følelse har hun absolut aldrig haft.

Det skriver SE & HØR.

For at klare skærene foran de snurrende kameraer har hun i stedet måttet trække på en helt særlig overlevelsesmekanisme. Fra scenen forklarede tv-værten åbenhjertigt, at hun bevidst tager en maske på og spiller selvsikker. Hende logik er, at hvis man først viser sin sårbarhed og manglende kunnen, så kommer man sjældent videre i livet og karrieren.

Tæt på at sige op

Presset over at skulle præstere, efter at tv-stationen havde vist hende tilliden og givet hende tjansen, voksede sig dog hurtigt enormt. Heldigvis er hun velsignet med et stærkt bagland bestående af omsorgsfulde forældre og gode veninder. De fungerer som hendes faste klippe og minder hende løbende om, at hun klarer skærene flot – et rygstød hun i høj grad har brug for, da hun kæmper med en styg tendens til at være alt for hård ved sig selv. Hendes store håb for fremtiden er at lære at finde den personlige anerkendelse inde i sig selv, i stedet for primært at hente den hos sine nærmeste.

Opbakningen hjemmefra var især livsnødvendig under de første optagelser ude på gårdene, for den opslidende usikkerhed var utroligt tæt på at koste hende jobbet, inden det for alvor var kommet i gang.

"Jeg var jo virkelig ved at sige op flere gange, for jeg var sådan: Jeg kan ikke det her. Men alligevel så går jeg jo bare ind, dag efter dag," fortæller Sofie Martinussen.