Kendte
Stefan Jepsen taler ud: Denne erkendelse ændrede alt

Nu sætter Stefan Jepsen ord på sin livsstilsændring.
For få år siden var Stefan Jepsens liv præget af stærkt overvægt og begrænsninger. Med en vægt på 350 kilo kunne han knap nok rejse sig fra sengen, og hverdagsaktiviteter var en stor udfordring. I dag står han som et levende bevis på, at forandring er mulig.
Da Stefan Jepsen deltog i TV 2-dokumentaren ‘Stor mand’ i 2023, var det ikke uden betænkeligheder. Han havde aldrig brudt sig om at være foran et kamera, men besluttede alligevel at dele sin historie.
“Det var meget trygt at medvirke, og det var et fantastisk team bag. Det var selvfølgelig grænseoverskridende at lave det og en klar udfordring, da jeg egentlig ikke bryder mig om at blive filmet eller fotograferet,” fortæller han til Newsner Danmark om det nyt program.
Hans deltagelse i programmet blev dog en positiv oplevelse, og reaktionerne fra seerne var overvældende. Folk heppede på ham, og den støtte, han modtog, gav ham ekstra motivation til at tage kampen op mod overvægten.
Reflekterede over årsagerne
Det var ikke første gang, at Stefan Jepsen forsøgte at tabe sig. Tidligere havde han tabt 130 kilo med hjælp fra personlig træner Henrik Duer, men på det tidspunkt var han hjemløs og havde svært ved at fastholde de sunde vaner. Denne gang var det anderledes.
Under optagelserne til Stor mand begyndte han at reflektere over de underliggende årsager til sin overvægt. Han erkendte, at det ikke kun handlede om mad, men også om følelser og gamle traumer.
“Jeg fandt jo ud af, at det, der lå til grund, var en forsømt dreng, der var ked af det og løj for mig selv,” siger han ærligt.
Denne erkendelse blev startskuddet til en ny livsstil. Han begyndte at fjerne sukker fra sin kost og implementerede de teknikker, Henrik Duer tidligere havde lært ham – ikke kun fysisk træning, men også en mental tilgang til at tage kontrol over sit liv.
Resultaterne taler for sig selv. Stefan Jepsen har tabt sig imponerende 200 kilo og har nu fået en hverdag, hvor han kan klare sig selv. Han laver mad, gør rent og træner dagligt på sin romaskine.
Det var i november sidste år, at Stefan afslørede, at der kommer mere tv fra ham. Det kan du se i opslaget herunder: