Kendte
Stefan Jepsens nye billede afslører det: "Hun sagde ja!"
Nu deler Stefan Jepsen en stor og lykkelig nyhed.
Det lå slet ikke i kortene, at han nogensinde skulle finde den store kærlighed. Men efter at have kæmpet med skam og afmagt i årevis, deler Stefan Jepsen nu en hjertevarm og overraskende nyhed: Han har været på knæ!
Nogle gange rammer kærligheden, når man aller mindst venter det. Det kan Stefan Jepsen i den grad skrive under på. I et nyt, dybt rørende opslag på det sociale medie Instagram åbner han op om en svær fortid og afslører samtidig, at bryllupsklokkerne snart ringer for ham og hans udkårne.
Rejsen mod alteret og det nye liv startede for to år siden, da en helt særlig besked tikkede ind.
"For 2 år siden mødte jeg en fantastisk kvinde. Helt uplanlagt dumpede hun ind i min indbakke og fangede hurtigt min interesse. På intet tidspunkt i mit liv havde jeg troet, at kærligheden var noget, jeg skulle opleve," fortæller en lykkelig Stefan Jepsen.
Mødet med kvinden ændrede alt for ham. Efter et liv, hvor han har haft paraderne oppe og gemt sig selv væk, formåede hun at nå helt ind til kernen af ham.
Noget helt specielt
"Men hende her dragede mig hurtigt og vækkede alle sanser i mig. Ret hurtigt var jeg helt uden forsvar, hvilket var noget, jeg aldrig før i mit liv havde prøvet," lyder det ærligt i opslaget.
Han lægger ikke skjul på, at årene før han mødte sin kommende hustru, var præget af tunge følelser og en indre kamp.
"I så mange år har jeg gemt mig bag så mange ting for ikke at mærke mig selv – så meget skam, skyld og afmagt," forklarer han, men fremhæver netop sin kærestes evne til at rumme ham som vendepunktet:
"Pludselig mødte jeg en, der bare så mig for alt det, jeg er, og jeg turde vise hende det hele."
Gennem de seneste måneder er drømmen om at stå foran alteret begyndt at spire hos ham. Selvom et bryllup aldrig tidligere har stået på hans personlige ønskeseddel, har mødet med den skønne kvinde givet ham lyst til at gå hele vejen.
Og overvejelserne omkring selve frieriet blev klaret på landevejen:
"Så efter et par meget lange ture på cyklen kom jeg frem til, at jeg ville spørge hende. Og hun sagde ja!" skriver han begejstret.
I dag står han stærkere end nogensinde og nyder en tilværelse, der føles helt rigtig. Som han selv beskriver det, er livet både blevet mere indholdsrig og vidunderligt ukompliceret:
"Jeg er virkelig et sted i livet, hvor jeg føler mig på rette hylde," fortæller han og afslutter med ord, der går lige i hjertet: "Når alle forsvarsmekanismerne er væk, er jeg kommet frem til, at jeg blot er en simpel mand."
Herunder kan du se hele opslaget fra Stefan:

