Kendte
Thomas og Sæþór skal giftes: Men én ting er udelukket
Lykken er stor hos det forelskede par, der kan se frem til at blive gift til næste år.
Thomas Evers Poulsen har været på knæ for Sæþór, som noget overrasket svarede ja.
Parret delte en sød video fra deres ferie, hvor de først danser sammen og midt i dansen går Thomas på knæ og frier.
Siden har parret delt flere opdateringer, og der er ingen tvivl om, at lykken er stor.
Blandt andet har parret skrevet, at de ikke har fastlagt nogle planer for brylluppet endnu.
“Det kan være en kæmpe græsplæne til et stort telt, et smukt festlokale, en stor lagerbygning, lade eller et orangeri med plads til 150 gæster,” lyder det blandt andet i et opslag.
Planen er, at brylluppet skal holdes næste år.
Men selvom planerne endnu ikke er fastlagt, så er der dog én ting, som er helt sikkert allerede nu. Vielsen kommer IKKE til at foregå i en kirke. Det fortæller Sæþór på sin Instagram-profil og der er desuden en særlig årsag til dette.
Ville aldrig kunne gøre det
“Jeg ville have det svært med at blive gift i en kirke og få vores kærlighed velsignet af en præst i Guds navn, når mennesker som mig er blevet (og bliver) forfulgt, diskrimineret og i værste tilfælde slået ihjel i den samme Guds navn i hele verden,” skriver Sæþór i et opslag på Instagram, efter at parret flere gange er blevet spurgt, om de vil viet i en kirke.
“Pray away the gay camps hvor unge mennesker undergår mental og fysisk tortur findes stadig flere steder.. unge mennesker udstødes af deres familier fordi deres seksualitet bliver anset som forkert i deres Guds øjne.. en stor del af det homofobiske had der florerer prøver folk at retfærdiggøre med deres religion og deres gud,” fortsætter han og fortsætter:
“Så nej.. jeg ville aldrig med ro i sindet, kroppen og med god samvittighed kunne stille mig foran en præst og modtage en velsignelse i Guds navn, når så mange lider på “hans” bekostning.”
Du kan se hele opslaget herunder: