Følg os her

Kendte

Tragedie har sat dybe spor: Nu åbner Nikolaj Jacobsen op

Udgivet

d.

Nikolaj Jacobsen Er Flyttet Hjem Til Sydfyn
Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu sætter han ord på den tragedie fra fortiden, som har sat dybe spor.

Normalt handler snakken om håndbold, når landstræner Nikolaj Jacobsen giver interviews, men denne gang deler han en helt anden side af sit liv – en historie fyldt med tab og en nysgerrighed, der har drevet ham til at udforske sin families rødder.

I DR-programmet ‘Fortidens hemmeligheder‘ går Nikolaj Jacobsen på en rejse tilbage i sin families historie. Her dykker han dybere ned i de spor og begivenheder, der har formet hans familie gennem generationer. Beslutningen om at deltage blev truffet på baggrund af en tung personlig historie, der stadig præger ham.

LÆS OGSÅ  Vibeke Manniche tiltalt for at udstede ulovlige lægeerklæringer: I dag tages et stort skridt

“Det er nysgerrigheden og også det, at jeg og mine brødre mistede vores forældre i en tidlig alder,” fortæller han ærligt i programmet til vært Josefine Høgh. Nikolaj uddyber, hvordan savnet og ønsket om at få svar om familiens historie har motiveret ham til at være med i programmet.

En grundpille blev revet væk

Da Nikolaj var i slutningen af 20’erne, mistede han begge sine forældre med kort mellemrum – en oplevelse, der vendte op og ned på hans tilværelse. “Dengang mine forældre døde, var jeg 27 eller 28 år, så der var det ikke noget, der fyldte. At finde ud af historikken. Det var mere at få alle ender til at passe sammen igen. Når man mister ens forældre, bliver ens grundpille revet væk,” forklarer han åbent.

LÆS OGSÅ  Overraskende afsløring: Denne danske kendis har danskerne søgt mest på

Hans far gik bort i 1997 efter et liv med mange udfordringer, og blot 14 måneder senere mistede han også sin mor, der pludselig døde af en hjerneblødning. Det var en tid med store omvæltninger, men heldigvis havde Nikolaj og hans brødre støtte fra deres svigerfamilier, hvilket hjalp dem igennem den svære periode. Tabene satte dybe spor og vækkede senere en trang til at udforske de sider af familiens historie, som han tidligere ikke havde været optaget af.

Fortidens hemmeligheder tager Nikolaj tilbage til 1800-tallets Herning, hvor en af hans forfædre var en vigtig del af lokalsamfundet. Men der er også mørkere kapitler i historien. Han opdager, at hans oldefar levede et liv på kant med loven og havde en kriminel fortid – en uventet detalje, der tilføjer endnu en dimension til familiens historie.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce