Kendte
Udgav sig for at være dansk kendis: Svindler for flere tusinde kroner
I øjeblikket er der (igen, igen) svindlere på spil.
Denne gang er blandt andet Sarah Grünewalds mor hoppet i fælden, hvilket har kostet hende flere tusinde kroner.
Det hele startede med en sms, hvor en svindler udgav sig for at være Sarah, som havde fået nyt nummer.
Svindleren som udgav sig for at være Sarah, skrev at hendes telefon var gået i stykker og at hun derfor skrev fra et andet nummer. Derudover bad hun om hjælp til at betale en regning.
Sarah Grünewalds ville gerne hjælpe sin datter og overførte derfor flere tusinde kroner – desværre var det dog til svindleren.
Det skriver BILLED-BLADET.
Ifølge bladet reagerede Sarah Grünewald kort efter på Instagram, hvor hun skrev at hun var rasende over svindelnummeret.
Fortsætter svindlen
Og svindleren (eller svindlerne) er tilsyneladende ikke tynget af dårlig samvittighed. De fortsætter nemlig ufortrødent.
Mette Sommer som vi kender fra Bachelor og Bachelorette, har nemlig også modtaget en sms.
“Hej mor, min telefon er i stykker, nyt nummer. Send mig en besked nu på Whatsapp,” lyder det i sms’en, som er tikket ind på Mette Sommers telefon.
På Instagram advarer Mette Sommer derfor om, at svindlerne stadig er i gang. Her skriver hun også, at hun kommer til at tænke på Sarah Grünewalds mor, som fik denne sms og hoppede i fælden.
Derfor beder hun sine følgere om at advare deres forældre.