Kendte
Vild med dans-vinder hastet til hospitalet: Sender stor tak

Skuespilleren Jakob Faurby har været en tur under kniven, men han er nu hjemme igen – i godt humør og fuld af taknemmelighed over det danske sundhedsvæsen.
Det blev en uventet afslutning på ugen for den populære skuespiller Jakob Faurby, da han akut måtte indlægges med stærke mavesmerter. Det viste sig hurtigt, at blindtarmen måtte fjernes – og selvom det var en dramatisk oplevelse, er han i dag både hjemme og i godt humør."Blev i går indlagt akut med smerter i maven, og er nu på vej hjem," skriver han på sin Facebook-profil og fortsætter:
"Hvor er jeg lykkelig for at bo i et land, hvor en operation er gratis og hvor man bliver passet så godt på, når man bliver syg!"
Jakob lægger ikke skjul på, at det har været en overvældende – men også tryg – oplevelse. Han sender store roser til hele sundhedspersonalet, fra lægen på akutlinjen 1813 til portører, sygeplejersker og læger på Hvidovre Hospital.
"Lægen på 1813 var så rolig og dygtig. Paramedicinerne i ambulancen var fantastiske, og på Hvidovre Hospital har personalet været formidable," skriver han og fremhæver især sygeplejersken, der trods 12 timers vagt stadig mødte ham med "det største smil og en betryggende faglighed."
Stor støtte
Jakob Faurby er kendt for sine roller i en række populære danske serier som Borgen, Dicte, Rita, Livvagterne og senest Sommerdahl. Hans alsidige talent har gjort ham til et elsket navn i både dramatiske og komiske roller.
Men det var i 2019, at han for alvor skrev sig ind i danmarkshistorien, da han sammen med danseren Silas Holst vandt Vild med dans. De blev det første par af samme køn til at deltage i programmet – og vandt publikums hjerter med deres stærke kemi og smukke præstationer på dansegulvet.
Under hele forløbet med blindtarmen har Jakob haft støtte fra sin mand, Anders Faurby, som han kalder sin "klippe".
"Og så var min klippe og elskede mand @andersfau selvfølgelig ved min side hele tiden. Gør jo alt i verden meget lettere"
Jakob afslutter sit opslag med en kærlig hilsen til sine følgere:
"Kys til jer derude. Jeg har det godt!"
Og det er vi mange, der er glade for at høre. God bedring, Jakob!
Du kan se hele opslaget fra Jakob Faurby herunder: