Følg os her

Kendte

Voldsom tid for Lone Hertz: Så hårdt har det ramt

Udgivet

d.

Lone Hertz
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lone Hertz går gennem en hård tid, som har sat sine spor.

Den 10. februar mistede Tomas Strøbye, søn af de kendte skuespillere Lone Hertz og Axel Strøbye, livet efter at være blevet indlagt på Rigshospitalet som følge af en tragisk ulykke i sit hjem på Frederiksberg.

Siden den skæbnesvangre dag har Lone Hertz været igennem en dyb personlig krise, der stadig præger hende dybt.

LÆS OGSÅ  Jens Werner døde få dage før sin 60 års fødselsdag: Nu fortæller hustruen, hvordan de fejrede ham

Tabet af hendes søn har efterladt sår, der ikke er lette at hele.

Den 85-årige skuespiller Lone Hertz oplever stadig konsekvenserne af en langvarig stresstilstand, som blandt andet har resulteret i hårtab.

Stressen ramte allerede, inden hun i februar mistede sin søn.

Det fortalte hun i et hudløst ærligt interview ved premieren på musicalen ‘Anastasia’ på Det Ny Teater.

Prøver at dække det

Her lagde hun ikke skjul på, hvordan hun håndterer den fysiske følgevirkning:

“Jeg touperer og sætter det op. Jeg burde stå på hovedet, men det går ikke. Jeg har et område i baghovedet, som jeg prøver at dække”, lød det fra hende til premieren på HER&NU.

Sorgen over sønnens død er dog ikke det eneste, der har udløst stress hos den erfarne skuespiller.

Lone Hertz er dybt påvirket af forholdene for nogle af Danmarks mest sårbare borgere og kritiserer den danske behandling af mennesker med handicap.

LÆS OGSÅ  Nikolaj Lie Kaas indrømmer: Denne rolle vækkede stærke følelser i ham

En ny rapport fra FN’s Handicapkomité, som kritiserer Danmark for overgreb, unødig magtanvendelse og stigende institutionalisering af handicappede, har sat sindene i kog hos Hertz.

Men på trods de mange udfordringer og en tydelig påvirkning af både sorg og stress er hun ikke indstillet på at søge hjælp. Med sin lillesøster ved sin side forklarede hun, at hun ikke ser nogen, der kan hjælpe hende gennem situationen:

“Nej. Hvem skulle hjælpe mig? Vorherre er den eneste, der kan hjælpe mig. Så det må han gøre hen ad vejen”.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce