Følg os her

Musik

Burhan G deler stor nyhed: En drøm går i opfyldelse

Udgivet

d.

Foto: Hasse Nielsen

En aften, der løfter publikum tættere på himlen.

Den 23. april 2027 inviterer Burhan G indenfor til sin største koncert nogensinde, når han indtager Royal Arena. Det bliver en aften, hvor følelserne får frit spil, og hvor publikum samles i et fællesskab, der kun opstår, når musikken rammer helt rigtigt.

Med et katalog fyldt med sange, der har sat lyd til kærlighed, savn og livets store øjeblikke, tager Burhan G publikum med på en rejse gennem hele karrieren. Fra de tidlige udgivelser til de sange, der i dag binder tusindvis af stemmer sammen i fællessang.

LÆS OGSÅ  Taknemmelig Burhan G: Fortsætter smuk tradition

Sådan skriver Live Nation Denmark ApS i en pressemeddelelse.

Hits som Mest Ondt, Jeg i Live og Jeg Vil Have Dig For Mig Selv vil danne rammen om en koncertoplevelse, hvor nærvær og storladenhed smelter sammen. En aften, hvor publikum ikke bare er tilskuere, men en del af fortællingen.

En drøm går i opfyldelse

“Det her er en drøm, jeg har båret på i mange år. At stå i Royal Arena med de sange, der har betydet mest, og dele dem med publikum i så stor en ramme. Det er noget helt særligt” fortæller Burhan G.

Koncerten markerer samtidig et stærkt øjeblik i en karriere, der fortsat udvikler sig. Aktuelt er Burhan G i topform med singlen Gemt Dit Nummer, hvor han genforenes med Medina 16 år efter deres nyklassiker, ‘Mest Ondt’. Deres genforening ligger Top-10 i Danmark og føjer endnu et kapitel til en imponerende hitliste fra den platin-sælgende sanger.

Samtidig kan Burhan G opleves i Toppen af Poppen på TV 2, hvor han endnu engang viser sit musikalske format og sin evne til at fortolke og forbinde.

Koncerten i Royal Arena bliver en kulmination. En fejring af musikken, minderne og det bånd, der er opstået mellem Burhan G og sit publikum gennem årene. En aften, hvor sangene får nyt liv, og hvor øjeblikke bliver til minder, der rækker langt ud over scenekanten.


BILLETINFORMATION
Priser
•    Ståplads (PL1U): 610 kr. + 55 kr. billetgebyr
•    Siddeplads PL1: 610 kr. + 55 kr. billetgebyr
•    Siddeplads PL2: 450 kr. + 45 kr. billetgebyr
•    Siddeplads PL3: 310 kr. + 45 kr. billetgebyr
•    Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion

BILLETSALG
•    Officielt billetsalg starter: Onsdag 29. april kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Kørestolsbillet kan købes online via ticketmaster.dk
•    Live Nation Presale: Tirsdag 28. april kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
•    Mastercard Presale: Mandag 27. april kl. 10.00 onsdag 29. april kl. 09.00.
Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
•    Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
________________________________________
Begrænsninger
•    Max. 8 billetter pr. køb

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce