Følg os her

Musik

Fuld knald på festen: TV 2 inviterer seerne med til Kandis’ største koncert nogensinde

Udgivet

d.

Kandis
Kandis inviterer til koncert i Bella Arena i København. Foto: Beat Beat/TV 2

Der er lagt op til fest, fællessang og masser af kærlighed, når TV 2 inviterer hele Danmark med til Kandis' hidtil største koncert.

Johnny Hansen og resten af bandet har i mere end tre årtier været garant for god stemning og dansant musik, og nu er det tid til at skrue helt op for både lys, lyd og livsglæde. Publikum kan glæde sig til en aften, hvor klassikere som En lille ring af guld, Lonnie fra Berlin og Hotel Himmel bliver sunget af tusindvis af stemmer i kor.

Kandis er et fænomen i dansk musikliv. Bandet, der startede i slutningen af 80’erne, har spillet tusindvis af koncerter landet over og solgt mere end halvanden million plader. Med Johnny Hansen i front har Kandis gennem årene skabt sig et trofast publikum, og stemningen, når de går på scenen, er altid præget af varme, grin og fællesskab.

LÆS OGSÅ  Kærlighed ved første 'trin': Disse par fandt sammen under 'Vild med dans'

Koncerten i Bella Arena var et højdepunkt for bandet – og en fejring af alt det, som Kandis står for: sammenhold, nostalgi og kærlighed sat på musikalsk formel. Koncerten er Kandis' hidtil største og blev afholdt den 18. april tidligere i år.

Men gik du glip af festlighederne, så kan du altså nu glæde dig til, at du kan se det på skærmen på TV 2. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse. Det er i december at det rammer TV 2's streaming platform - præcist hvornår, har TV 2 dog endnu ikke afsløret.

Meget at glæde sig til

TV 2 byder dog på mere end bare Kandis-fest i december. Der er også nyt til både serieelskere og eventyrere:

I den norske dramaserie Nepobaby følger man Emma, hvis liv vendes på hovedet, da hun arver en af Norges ældste og rigeste shippingfamilier – og pludselig står med både en formue og fire nye søskende.

Og så vender Mikkel Beha Erichsen, Marian, Alfred og Madeleine tilbage i Vores jord. Denne gang går turen til Oceanien, hvor familien skal dykke med hajer, møde lokale folkeslag og minde os alle om, hvorfor vi skal passe bedre på kloden.

Men det er Kandis, der får lov at sætte gang i årets store musikalske fest. For når bandet går på scenen i Bella Arena, bliver det med kærlighed i mikrofonen, smil på læberne – og formentligt får ingen hjem, uden at have sunget med mindst én gang.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce