Musik
Niels Brandt fra ‘Minds of 99’ åbner om svær tid: “Det stak helt af for mig

Nu lukker han offentligheden ind i tanker og følelser der var ved at tage modet fra ham.
Forsanger Niels Brandt fra ‘Minds of 99′ stod i sommeren 2024 foran tre historiske koncerter i Parken.
På overfladen var alt perfekt: Stor succes, mange fans og kæmpe international anerkendelse, men virkeligheden bag kulisserne var en helt anden.
Nu fortæller han åbent om den svære tid, der næsten fik ham til at give op.
Sådan skriver B.T.
Det var under en familieskænderi i julen 2023, at han for alvor mærkede, at noget var galt. Kort efter blev han diagnosticeret med ADHD, stress, angst og depression og kom i medicinsk behandling.
“Min krop troede, den var i krig – det stak helt af for mig,” fortæller han i den nye dokumentarfilm ‘The Minds of 99 – Tre døgn i Parken’, der får premiere torsdag.
Bandet var parat til at aflyse koncerterne, hvis han ikke var klar, men i stedet blev det et vendepunkt.
Selvom de første uger på medicin var hårde, gennemførte han koncerterne, der blev en kæmpe succes.
Nu, godt et halvt år senere, er Niels Brandt kommet videre.
“Det er så personligt. Den åbner op om nogle ting, som jeg ikke rigtigt har talt om offentligt før,” siger han til B.T.
Filmen følger bandet i 70 intense timer under de legendariske koncerter fra 21. til 23. juni, hvor de skrev dansk musikhistorie.
Samtidig viser den en ny, ærlig side af forsangeren, der i dag har det godt og er trappet ud af sin medicin.