Følg os her

Musik

Søren synger på dansk: Derfor er begejstringen stor hos eksperterne

Udgivet

d.

Søren Torpegaard Lund
Foto: Mads Holm Andersen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Søren Torpegaard Lund kommer til at synge på dansk ved Eurovision Song Contest i Wien i maj. ”Det er den klart bedste beslutning,” mener Danske Spils ekspert, som har det danske bidrag mellem topfavoritterne.

Vinderen af det danske melodi grand prix var den eneste sang, der udelukkende blev sunget på dansk – og det bliver også tilfældet til det internationale Eurovision Song Contest til maj. DR har endelig meldt ud, at Søren Torpegaard Lund fortsat vil synge på dansk, når det gælder semifinalen med dansk deltagelse 14. maj.

Og det er den helt rigtige beslutning, mener Danske Spils oddssætter og ekspert på området, Peter Emmike Rasmussen.

”Søren Torpegaard Lund har hele tiden sagt, at han foretrækker at synge på dansk. Han føler sig mest hjemme på dansk, og derfor vurderer vi også, at det er den klart bedste beslutning. For det første har sangen allerede bevist, at den har noget helt særligt, som den er, og for det andet har Søren Torpegaard Lund selv været med til at skrive den danske tekst, hvilket giver en ekstra dimension, som vi tydeligt så skinnede igennem, da han vandt det danske melodi grand prix. Jeg forudser, at Eurovision i år bliver ligesom i de gyldne 10’ere, hvor vi var med i toppen af poppen,” forudser Peter Emmike Rasmussen.

Sprogvalget er medvirkende til, at Danske Spil vurderer, at Søren Torpegaard Lund er med helt fremme i favoritfeltet, hvor det er rigtig sjovt.

”Vi har lige nu placeret det danske bidrag som tredjebedste sang, når det gælder vinderchancen. Dermed er den danske sang med i det meget tætte top-tre felt, hvor den sagtens kan ende som vinder. Det minder jo om de glade ’10’ere, hvor vi rutinemæssigt blandede os i toppen af feltet med fire top 10-placeringer, og selvfølgelig også en samlet vinder i Emmelie de Forest i 2013,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Odds på Eurovision 2026:

Finland: 5,00

Grækenland: 6,50

Søren Torpegaard Lund: 7,50

Sverige: 10,00

Israel: 11,00

Danske Eurovision-placeringer i ’De gyldne 10’ere’

2010: Chanée & N'evergreen, ’In a moment like this’: Nummer 4

2011: A Friend in London, ‘New Tomorrow’: Nummer 5

2013: Emmelie de Forrest, ‘Only Teardrops: Vinder!

2014: Basim, ’Cliche Love Song’, Nummer 9

2018: Rasmussen, ’Higher ground’, Nummer 9

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce