Følg os her

Musik

Tina Dickow fejrer 25 år på scenen: Kom med til eksklusiv koncert

Udgivet

d.

Tina Dickow
Foto: PR

I 2026 kan en af Danmarks mest elskede sangskrivere fejre en særlig milepæl: Det er 25 år siden, Tina Dickow udgav sit debutalbum Fuel.

Det markeres med en helt unik aften i Royal Arena den 17. april 2026 – den eneste koncert Tina Dickow giver i Danmark det år.

LÆS OGSÅ  Vandt Eurovison for 25 år siden med ikonisk sang: Nu vender Jørgen Olsen tilbage

“I april er det 25 år siden, mit debutalbum Fuel udkom, og de 25 vilde år har jeg lyst til at fejre med én stor koncert – sammen med jer! Mange af os er blevet voksne sammen i løbet af de år, og vi skal tegne de store linjer med sangene og genhøre de største og de første. Når vi ses igen, skal vi røre hinanden!” — Tina Dickow

Et musikalsk ikon

Publikum kan se frem til en karriereomspændende koncert, hvor Tina Dickow sammen med sit band dykker ned i det imponerende sangkatalog, der gennem et kvart århundrede har gjort hende til et musikalsk ikon – både herhjemme og internationalt.

Med sin karakteristiske stemme, nærværende tekster og stærke melodier lover Tina Dickow en aften, hvor både de store hits og de stille øjeblikke får plads – en koncert fyldt med nostalgi, nærvær og magi.

2026 bliver samtidig et travlt år for Tina Dickow, som også vender tilbage til de danske tv-skærme i den kommende sæson af Toppen af Poppen. Jubilæumskoncerten i Royal Arena bliver dermed den naturlige kulmination på et år i fuldt flor for den populære artist.

I 24/25 har Tina Dickow og Helgi Jónsson gæstet otte europæiske hovedstæder og spillet for fulde huse i 10 af Danmarks smukkeste koncerthuse – herunder fire udsolgte aftener i Operaen og på Det Kongelige Teater.

TINA DICKOW – 25 ÅR PÅ SCENEN

📍 Royal Arena, København

📅 17. april 2026

🎟 Billetsalget starter mandag den 20. oktober kl. 10.00

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce