Følg os her

Musik

Tobias Rahim og Schulstad indgår særligt samarbejde

Udgivet

d.

Schulstad i samarbejde med Tobias Rahim Foto: Oskar Folmann

Schulstad lancerer i dag et nyt samarbejde med Tobias Rahim, hvor deres fælles kærlighed til rugbrød danner centrum. Samarbejdet er et led i Schulstads arbejde for at sætte fokus på børn og unges udfordrede fysiske sundhed og gøre rugbrød endnu mere attraktivt for unge, som skærer ned på rugbrødsindtaget.

Hvad har Tobias Rahim og Schulstad tilfælles? De elsker begge rugbrød.

Derfor giver det også rigtig god mening, at det netop er Danmarks største brødproducent, Schulstad, der bliver den første danske virksomhed til at indgå et kommercielt samarbejde med Tobias Rahim. Schulstad håber på, at et samarbejde på dette niveau kan understøtte ambitionen om at sætte fokus på udfordringer i børn og unges fysiske sundhed, herunder hvilken rolle rugbrød kan spille i en sund kost som kilde til fuldkorn.

Det oplyser Schulstad i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Lina Rafn og bandet Infernal skovler penge ind: Så meget tjener de hver eneste måned

”Tobias Rahim sætter i dette samarbejde fokus på rugbrød. Han formår som få andre at skabe debat om vigtige emner på sin helt egen måde. Nu gør han det med rugbrød, og vi er ekstremt stolte og spændte over samarbejdet,” siger adm. direktør i Schulstad Pernille Bang-Löwgren.

I samarbejdet fremgår Tobias Rahim i film og billeder, hvor man ser ham stå med bar overkrop på en rugmark, mens han løfter vægte.

Schulstad i samarbejde med Tobias Rahim <strong>Foto Oskar Folmann<strong>

Op mod hvert femte barn eller ung i Danmark lever med overvægt eller svær overvægt, og kun 12 % af danskerne har et sundt kostmønter. Selvom Pernille Bang-Löwgren godt ved, at rugbrød ikke alene løser sundhedsudfordringen, så mener hun, at store samarbejder kan være et skridt i den rigtige retning for at skabe opmærksomhed på udfordringen.

LÆS OGSÅ  Rasmus Seebach om uheldigt sceneshow: "Det var ret ynkeligt"

”Det er klart, at vi ikke vender hele sundhedsudfordringen med en skive rugbrød eller et enkeltstående initiativ, men der er brug for, at vi bredt i Danmark gør noget og sætter fokus på især børn og unges fysiske sundhed, der er udfordret. Det vil vi i Schulstad gerne bidrage til, og her spiller et samarbejde som dette med Tobias Rahim også ind,” siger Pernille Bang-Löwgren.

Har overhalet rugbrød

I disse år sker der et skred i, hvor meget rugbrød vi danskere – og særligt vores børn – spiser. I Schulstads egen digitale publikation Kernetal fremgår det, at hvedebrød har overhalet salget af rugbrød i 2023, og at særligt teenagere spiser færre rugbrødsmadder. Fx spiser 17 % af de 13-17-årige kun rugbrød én gang om måneden eller sjældnere. En del af de officielle kostråd bygger på, at fuldkorn er en vigtig del af en sund kost og kan nedbringe risikoen for en række sygdomme på lang sigt.

LÆS OGSÅ  For første gang i fem år: Dansk band med nyt album

”Vi ved fra forskningen, at vores kostvaner i ungdommen følger os resten af livet, og vi ved også, at der er rigtig mange sundhedsgivende effekter i fuldkorn, hvorfor Fødevarestyrelsen også anbefaler et dagligt indtag på 90 gram fuldkorn. Rugbrød har historisk været og er stadig en central kilde til fuldkorn, og derfor er det så vigtigt, vi holder fast i rugbrød i den danske madkultur,” forklarer Pernille Bang-Löwgren.

LÆS OGSÅ  Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Schulstad har i samarbejdet givet Tobias Rahim fuld kreativ frihed til at udfolde sig på den måde og med det udtryk, han ønsker sig. Det er en stor styrke, lyder det fra Schulstad.

”Vi har sluppet tøjlerne og givet Tobias Rahim lov til at arbejde frit med, hvordan han synes, at samarbejdet skal eksekveres. Han går sine egne veje, og det vil vi i Schulstad ikke stå i vejen for.  Det er netop der, at dette samarbejde bliver spændende og får en speciel nerve, som er interessant og kan stå ud i den store kommunikationsstrøm, som vi alle sammen oplever på tværs af medier,” siger Pernille Bang-Löwgren.

Samarbejdet mellem Schulstad og Tobias Rahim lanceres d. 1. oktober med en kampagnefilm i biografen og gennem indhold på sociale medier.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Musik

Afslører Christopher, Jada og Lukas Graham som de første

Udgivet

d.

Af

Foto: PR Fyrfest

Fyrfest, den viborgensiske éndagsmusikfestival, løfter nu sløret for de første navne, du kan opleve den 30. august 2025. Til næste år får byens Dyrskueplads besøg af nogle af Danmarks mest populære musikere: Christopher, Jada og Lukas Graham.

Hele Danmarks popdarling, Christopher, har med sin velsmurte blanding af pop og soul vundet hjerterne hos fans over hele verden. Siden han debuterede i 2010, har han leveret hits som ’Told you So’ og ’Bad’. Han har gjort sig bemærket på hitlisterne i store dele af Asien, og slog for alvor igennem som hovedrolleindehaver i Netflix-hittet A Beautiful Life, som strøg til tops og blev en kæmpe succes i over 60 lande.

LÆS OGSÅ  Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Sangene fra filmen, kombineret med hans imponerende bagkatalog, førte til hans debut på en verdensturné, hvor han fyldte udsolgte shows i USA, Sydamerika, Asien og Europa. Senest har han de sidste to weekender spillet yderst velbesøgte koncerter i Aarhus og København.

LÆS OGSÅ  Ny Bruce Springsteen dokumentar med trist afsløring: Har kæmpet med sygdommen i flere år

Jada er blevet et ikon og en inspirationskilde for en hel generation. Med sine gribende popballader fyldt med med opløftende tekster og sin soul-inspirerede R&B-lyd har hun hurtigt cementeret sin plads som en stor stjerne med noget vigtigt på hjerte. Med debutalbummet I Cry A Lot, og det seneste værk Elements, har Jada skabt et personligt og ærligt univers, der udfordrer grænser, genrer og tendenser. Hun har tryllebundet både danske og udenlandske anmeldere, medier og fans. Jada har optrådt som headliner i Royal Arena og har rejst landet rundt med koncerter på Danmarks største festivaler – nu er hun klar til Viborg til næste sommer.

Kæmpe succes internationalt

Fra Christiania til international stjernestatus – Lukas Graham har taget verden med storm. Siden debutalbummet Lukas Graham, i 2012 har bandet skabt en lang række hits, der har toppet listerne verden over. 2015 blev året, hvor de satte nålen på det internationale musiklandkort med kæmpehittet ’7 Years’, der var en global succes, og som netop har rundet 2 milliarder streams på Spotify. Med en karriere, der spænder fra intet mindre end tre amerikanske GRAMMY-nomineringer i 2017 til omfattende stadionturnéer, står de nu klar til at indtage Fyrfest.

LÆS OGSÅ  For første gang i fem år: Dansk band med nyt album

”Vi har set frem til at annoncere de første artister til næste års Fyrfest og er utrolig stolte af at præsentere tre navne, der hver især har sat et markant aftryk på både den danske og internationale musikscene.

“Christopher, der med sin karakteristiske stemme, fængende hits og charmerende humor har cementeret sig som en af Danmarks mest elskede popstjerner. Jada, som vi desværre måtte undvære til Fyrfest i 2023, da hun måtte aflyse sin optræden, glæder vi os nu til endelig at opleve på Dyrskuepladsen til sommer med hendes stærke vokal, ærlige tekster og medrivende R&B-univers. Og Lukas Graham, der med deres milliardstreamede hits og unikke evne til at forene stærke følelser og tidløs lyd, længe har været en uundgåelig del af danskernes musikliv,” udtaler festivalchef Peter Kjær om dagens annoncering.

LÆS OGSÅ  Lina Rafn og bandet Infernal skovler penge ind: Så meget tjener de hver eneste måned

Fyrfest løber af stablen lørdag den 30. august 2025 på Dyrskuepladsen i Viborg. Billetsalget er allerede i gang på fyrfest.dk

Forsæt med at læse

Musik

Thomas Helmigs store sorg: Udgiver særlig hyldest til Hugo

Udgivet

d.

Af

Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

I november 2022 delte Thomas Helmig en tragisk besked. Han og Renée Toft Simonsens søn, sangeren Hugo Helmig, var gået bort blot 24 år gammel.

“På dit alt for korte livs sidste aften, sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så “Notting Hill” og vi snakkede og vi snakkede. Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten og mens du sov, gav dit lille hjerte op,” skrev Thomas Helmig dengang i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ  Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Hugo Helmig udgav blandt andet sangen ‘Please don’t lie’, som blev et kæmpe hit.

I lørdags postede Thomas Helmig et opslag, hvor han afslørede, at der var noget i vente. I videoen stod han ved en skrænt, og der fulgte ikke andet tekst med end ‘25.10.24’.

Sange om sorg og savn

Gætterierne gik straks i gang – men nu behøver Helmigs mange fans ikke længere at gætte, for nu afslører Thomas Helmig mere.

Han udgiver nemlig albummet ved navn ‘Sortedam’.

Albummet rummer i alt syv sange, som Thomas Helmig har skrevet i sin sorg efter Hugos død. Det er syv stille sange, der omhandler netop tab, sorg og savn.

LÆS OGSÅ  Berørt Lars Lilholt afslører: Så alvorligt var det

Sangene er skabt i samarbejde med Emil Falk, der har været tæt på både Hugo og Thomas.

Derudover medvirker Stockholm Strings under ledelse af Henrik Jansson, samt Tom Elmhirst, der har vundet intet mindre end 20 grammys for sit arbejde med store navne – herunder David Bowie og Amy Winehouse.

Sortedam er på alle streaming tjenester og deluxe vinyl 25.10.2024.

Du kan se hele opslaget herunder:

Forsæt med at læse

Musik

Rørende fortælling: Brødrene Olsen kommer med opdatering

Udgivet

d.

Af

Foto: Wikimedia Commons

De vandt det danske Melodi Grand Prix i 2000 med ‘Smuk som et stjerneskud’.

Denne sejr førte dem videre til Eurovision Song Contest i Stockholm, hvor de vandt med den engelske version, Fly On the Wings of Love, og sikrede sig en plads i Europas musikalske historie.

LÆS OGSÅ  Afslører: Justin Timberlake indtager dansk festival 2025

Men bag succesen lurer en rørende og svær fortælling om lillebror Nollers helbred. I næsten 50 år spillede og optrådte de sammen, indtil Nollers karriere måtte stoppe brat på grund af en hjernetumor.

Sygdommen sendte chokbølger gennem familien og deres mange fans, da lægerne gav Noller en skræmmende prognose med blot få års levetid. Alligevel er Noller her endnu, og han kunne tidligere i år fejre sin 70-års fødselsdag – langt ud over lægernes forudsigelser.

Nyder stadig hinandens selskab

I et interview med SE & HØR fortæller storebror Jørgen, hvordan livet har forandret sig for både ham og Noller efter sygdommen. Jørgen har fortsat sin musikkarriere, mens Noller nu bruger sin tid på malerier, en passion der giver ham stor glæde. Brødrene ses ikke så ofte som tidligere, men når de gør, nyder de hinandens selskab.

“Det var meget værre, hvis han sad og græd. Det gør han ikke,” udtaler Jørgen lettet til magasinet.

LÆS OGSÅ  Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Trods de mange udfordringer er det tydeligt, at kærligheden til familien har været en afgørende faktor i Nollers kamp mod sygdommen. Tidligere har Noller selv delt, hvordan tanken om hans børn, børnebørn og hustru Kirsten gav ham styrke til at kæmpe videre.

Brødrene Olsen har ikke bare efterladt et musikalsk arv i Danmark, men deres historie om samhold og styrke er en inspiration for mange.

Forsæt med at læse

Musik

Nu afslører de det: Det skal hun hedde

Udgivet

d.

Af

Foto: Wikimedia Commons

Lukas Graham kan nu kalde sig for far til tre.

Lillesøster kom nemlig til verden for et par uger siden. Sammen har Lukas Graham og Marie-Louise ‘Rillo’ Schawrtz døtrene Viola fra 2016, Billie fra 2020 og nu lillesøster fra 2024.

For nyligt kom beskeden om, at Rillo havde født – men selvom lillesøsters ankomst blev annonceret, har parret ikke delt hvad hun skulle hedde.

LÆS OGSÅ  Berørt Lars Lilholt afslører: Så alvorligt var det

Det deler Rillo dog nu på sin Instagram-profil.

Her deler hun et billede af den lille pige med teksten ‘Lille Lucy´. Opslaget kan du se nederst i artiklen.

Kæmpe succes

Lukas Graham og Rillo har dannet par siden 2012, og blev hemmeligt gift i 2021.

Lukas Graham er en af Danmarks mest fremtrædende musikere og har opnået både national og international anerkendelse. Med hits som “7 Years” og “Love Someone” har Lukas Graham formået at indfange publikum over hele verden, hvilket har ført til stor kommerciel succes og anerkendelse i musikbranchen. 

LÆS OGSÅ  Lina Rafn og bandet Infernal skovler penge ind: Så meget tjener de hver eneste måned

I sommeren har han spillet på en lang række danske festivals, herunder Smukfest. Når Lukas Graham går på scenen, er det foran et tætpakket publikum.

I fredags annoncerede han, at sangen ‘7 years’ nu er kommet i et særligt remix. Det delte han i sidste uge.

Herunder kan du se Rillos opslag med lille Lucy:

Forsæt med at læse

Musik

Thomas Helmig med mystisk besked: Hvad betyder det?

Udgivet

d.

Af

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

På sine sociale medier har Thomas Helmig delt et opslag, som har sat gang i spekulationerne hos hans mange fans.

Thomas Helmig, født i 1964 i Aarhus, er en af Danmarks mest ikoniske popmusikere. Han debuterede som solokunstner i 1985 og fik hurtigt sit gennembrud med albummet Vejen væk i 1988, der indeholdt hits som “Det er mig der står herude og banker på”. Helmig har gennem sin karriere været kendt for sin evne til at blande pop, rock, soul og funk, hvilket har givet ham et bredt publikum.

LÆS OGSÅ  Afslører: Justin Timberlake indtager dansk festival 2025

Med over 40 år i musikbranchen har han skabt tidløse hits som “Stupid Man” og “Malaga”, og han har vundet flere Danish Music Awards. Helmig har ikke kun markeret sig musikalsk, men også som en offentlig person, der deler både triumfer og personlige udfordringer med sine fans. Trods ændringer i musikscenen har han formået at forblive relevant og populær, hvilket gør ham til en central skikkelse i dansk popkultur.

Ny video sætter gætterier i gang

På Instagram har han også en solid følgerskare, intet mindre end 117.000 følgere har han på det sociale medie.

Her har han delt en kryptisk meddelelse, som har sat spekulationerne i gang.

På Instagram delte han lørdag et opslag med en video, hvor han står ved en skrænt med udsigt til havet.

Til videoen er der musik – som flere gætter på er en forsmag på ny musik – og en enkelt tekst: “25.10.24” står der.

LÆS OGSÅ  Berørt Lars Lilholt afslører: Så alvorligt var det

Udover dette deler Thomas Helmig ikke flere detaljer, så gætterierne er i fuld gang i kommentarsporet.

Flere gætter både på ny musik eller en koncertturné fra Helmig.

Du kan se hele opslaget herunder:

Forsæt med at læse

Musik

Langt om længe: Nu vender verdensstjerner tilbage til Danmark

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Nu kommer de til København igen.

Sensationelle ATEEZ spillede deres første koncert i Danmark for et par år siden, hvor de indtog et tætpakket Royal Arena. Næste år gentager det populære K-pop band succesen, når de vender tilbage til Royal Arena fredag 14. februar og giver deres eneste koncert i Skandinavien.

“The Future Sounds Like ATEEZ”– GQ

Efter at have optrådt på Coachella i april, som den første K-pop drengegruppe nogensinde, og i kølvandet på deres massivt succesfulde tour i Nordamerika peger de millionsælgende K-pop darlings, ATEEZ, dansefødderne mod Europa næste år og gør stop i blandt andet Paris, London og København.

Det oplyser Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  For første gang i fem år: Dansk band med nyt album

ATEEZ debuterede i 2018 med Treasure EP.1.: All to Zero. Gruppen toppede som nummer 1 på Billboard 200 med deres andet album THE WORLD EP.FIN : WILL, der kom i 2023, og har haft flere nummer 1 singler på Billboard Top Albums Sales Chart. Gruppen har medvirket i egne realityshows og vundet et hav af priser i hjemlandet – og ligeledes en MTV Europe Music Award for ”Best Korean Act” i 2021. ATEEZ er lige nu aktuel med GOLDEN HOUR : Part.1, der udkom tidligere i år.

Foto PR

ATEEZ, som udgøres af de otte medlemmer Hongjoong, Seonghwa, Yunho, Yeosang, San, Mingi, Wooyoung og Jongho, er kendt for deres unikke performance, der kombinerer runway æstetik med mørke toner af hiphop, elektroniske trap mix og bestseller storytelling, der taler til deres generation.

LÆS OGSÅ  Kandis fejrer 35-års jubilæum: Deler stor nyhed

Allerede tidligt i karrieren etablerede gruppen sig som en top artist på verdenskortet, og har allerede skrevet sig ind i K-pop historien med svimlende streamingstal og udsolgte koncerter i de største arenaer på tværs af kloden. 

Til februar vender ATEEZ til Danmark, hvor de spiller deres eneste koncert i Skandinavien, når de indtager Royal Arena.

2025 ATEEZ WORLD TOUR [TOWARDS THE LIGHT : WILL TO POWER] IN EUROPEFREDAG 14. FEBRUAR
ROYAL ARENA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER FREDAG 11. OKTOBER KL.10
BILLETPRISER FRA: 545,- + GEBYR

BILLETSALG: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Forsæt med at læse

Musik

Jennifer Lopez i vild kjole: Tog 800 timer at lave

Udgivet

d.

Af

Foto: Kathy Hutchins/ Shutterstock

Det tog intet mindre end 800 timer, at producere kjolen, som verdensstjerne havde på til Met Gala.

Jennifer Lopez, som altid har været kendt for sin tidløse skønhed og glamour, gjorde endnu en gang et stort indtryk, da hun trådte frem på den røde løber iført en iøjnefaldende, gennemsigtig sølvkjole fra Schiaparelli. Den elegante kjole, der var designet i en havfrueform, tog imponerende 800 timers håndarbejde at fremstille og var udsmykket med 2,5 millioner sølvperler og bugler. Det detaljerede håndværk skabte en glamourøs effekt, der strålede fra alle vinkler.

Det skriver mediet Brigth Side.

LÆS OGSÅ  Rasmus Seebach om uheldigt sceneshow: "Det var ret ynkeligt"

I overensstemmelse med Met Gala’s tema “Garden of Time” fremhævede Lopez sin figur i den skræddersyede haute couture-kjole, der var dekoreret med glitrende detaljer inspireret af sommerfuglevinger. Hendes look blev fuldendt med strålende juveler fra Tiffany & Co. og en afslappet, men elegant opsat frisure.

Lopez’ fans var hurtige til at dele deres begejstring på sociale medier, hvor mange roste hendes udseende. En fan skrev begejstret: “Smuk og betagende som altid!” En anden bemærkede: “Utrolig. Hun er en sand inspiration.”

Kritiske kommentarer

Men som altid, når det gælder berømtheder, var der også kritik. Flere onlinekommentarer fokuserede på Lopez’ alder og anklagede hende for at forsøge at skjule tegn på aldring. En bruger kommenterede: “Hun viser sin alder. Ansigtet.” Andre mente, at hendes ansigt på de billeder, hun delte på Instagram, så unaturligt ud og beskyldte hende for at redigere billederne: “Vi har set det ufiltrerede billede, og det er ikke det samme.”

LÆS OGSÅ  Berørt Lars Lilholt afslører: Så alvorligt var det

Kommentarer som “Dit ansigt er gammelt og rynket” og “Hvorfor redigerer hun sine billeder? Alle ved, hun er ældre” florerede også på sociale medier. På trods af de negative kommentarer har Lopez fortsat en stærk tilstedeværelse, og hun formår gang på gang at tiltrække opmærksomhed med sit stilvalg, både på den røde løber og i det daglige.

Det var dog ikke kun Lopez’ udseende, der blev debatteret efter hendes optræden på Met Gala 2024. Flere kritiserede hende for at have udvist uhøflig opførsel over for en fan, mens hun gik på den røde løber. Selvom Lopez som regel er kendt for sin professionelle og venlige tilgang til fans, fik denne hændelse en del opmærksomhed online.

Du kan se kjolen i et opslag herunder:

Forsæt med at læse

Musik

Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Nu lyder der en trist melding, fra den populære popstjerne.

Den danske popsensation Christopher er på toppen af sin karriere, men selv for en succesfuld musiker kan tempoet blive for højt. Efter to et halvt års nonstop arbejde har han nu valgt at tage en pause og udsætte sin planlagte Europa-turné til næste år.

LÆS OGSÅ  Kandis fejrer 35-års jubilæum: Deler stor nyhed

“Jeg har kørt uafbrudt de sidste to et halvt år og har ikke haft mulighed for at bearbejde det hele. Det har været ret overvældende, for at være ærlig,” delte Christopher med sine følgere på Instagram, hvor han åbenhjertigt fortalte om beslutningen.

Det er en skuffelse for de mange internationale fans, som havde set frem til “Fools Gold Tour,” der skulle bringe ham til lande som Belgien, Tyskland, Spanien og Frankrig fra oktober til november i år. Billetterne blev sat til salg allerede i april, og forventningerne har været høje, men nu bliver turnéen i stedet flyttet til 2025.

Udsolgte koncerter

Trods udskydelsen er der ingen tvivl om, at Christopher vender stærkt tilbage. Han arbejder i øjeblikket på sit kommende album, som skulle have været i fokus for den nu udskudte turné. Det betyder, at publikum i 2025 kan forvente både nye sange og et show, der formentlig bliver endnu større og mere gennemarbejdet.

Selvom det internationale publikum må væbne sig med tålmodighed, beholder Christopher sit engagement på den danske scene. I weekenden spillede han to udsolgte koncerter i Aarhus, og de kommende shows i Royal Arena i København næste weekend forløber som planlagt. De danske fans får altså stadig mulighed for at opleve ham live i år, inden han trækker sig lidt tilbage for at færdiggøre sit album.

LÆS OGSÅ  Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Christopher er fortsat en af Danmarks mest eftertragtede musikere, og selvom han tager et velfortjent pusterum fra den internationale scene, er der ingen tvivl om, at hans stjerne vil skinne klart igen i 2025. Han har forsikret sine fans om, at de nye datoer for Europa-turnéen snart vil blive offentliggjort, og han opfordrer alle til at beholde deres billetter, da der er mere i vente.

Forsæt med at læse

Musik

Nu sælger Medina sin luksusvilla: Se hele boligen her

Udgivet

d.

Af

Foto: Boliga

Nu har Medina sat sit luksuriøse hjem til salg.

17.500.000 kroner.

Så meget skal du betale, hvis du vil købe Medinas villa i Hørsholm, nord for København.

Det skriver Boliga.

LÆS OGSÅ  Dansk popstjerne med chokerende melding: Må udskyde

Popstjernens bolig byder på imponerende 298 kvadratmeter, fordelt på syv værelser.
Selvom det er en stor sum penge, kan man ifølge Boliga i gennemsnit forhandle sig til 3,9 procent rabat i området for denne type bolig.

Milliongevinst i sigte

Medina købte boligen tilbage i 2020 for 7.000.000 kroner, så hun står til en potentiel boliggevinst på 10.500.000 kroner.

LÆS OGSÅ  Berørt Lars Lilholt afslører: Så alvorligt var det

Det er dog ikke første gang, sangerinden forsøger at sælge sin luksusvilla. I december 2023 blev boligen sat til salg for samme pris som nu, men blev taget af markedet igen i april 2024. Nu, i september 2024, giver Medina det endnu et forsøg.

Se boligen her.

Du kan desuden se hele boligen der er til salg ved Nybolig HER.

Forsæt med at læse

Musik

Sæt kryds i kalenderen: Verdensstjerne kommer til Danmark

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Den 15. juni 2025 kan han opleves i Tivoli Friheden. Billetsalget starter den 27- september.

“STING 3.0” verdenstouren begyndte i Europa i sommer og startede for nyligt den nordamerikanske del i Fillmore i Detroit, MI til anmelderroser:

“It was the kind of night — world-class performers, and performance, in an intimate space — that gets talked about for years.” (Oakland Press)

LÆS OGSÅ  Berørt Lars Lilholt afslører: Så alvorligt var det

It was the sort of show that connected the broader artistic dots, from the crisply syncopated Police stuff to his jazz-kissed solo excursions, while showcasing the songwriting that runs as the through line to it all.” (Detroit Free Press)

Sting er kendt for sit banebrydende arbejde som solokunstner og som frontmand og sangskriver i den banebrydende gruppe The Police, managed af Martín Kierszenbaum/Cherrytree Music Company, og har konsekvent flyttet grænserne for musikalsk innovation gennem sin enestående karriere. ‘STING 3.0’ turnéen markerer en ny dynamisk æra, hvor udvalgte sange fra hans omfattende katalog præsenteres med intensitet og energi fra en tight tre-mands konstellation, og inspireret af hans nye sang “I Wrote Your Name (Upon My Heart)”  – mixet af den 4 gange Grammy Award vindende mix-tekniker Robert Orton – der udkom 5. september på Cherrytree Music Company/Interscope Records.

Sådan skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Afslører: Justin Timberlake indtager dansk festival 2025

Medlemmer af Stings Fan Club vil have mulighed for at få adgang til presale ved at besøge sting.com fra tirsdag 24. september kl. 10.00. Yderligere presales, kører i løbet af ugen (se detaljer nedenfor). Det officielle billetsalg starter fredag den 27. september kl. 10.00 lokal tid på sting.com.

Hvem er Sting?

Sting har haft en bemærkelsesværdig karriere og er blevet optaget i Rock and Roll Hall of Fame. Han har modtaget 17 GRAMMY Awards® og solgt 100 millioner albums verden over, både som en af verdens mest unikke solokunstnere og som tidligere frontmand for The Police. Som komponist, sangskriver, skuespiller, forfatter og aktivist har Sting desuden modtaget en Golden Globe, fire Oscar-nomineringer, en Tony-nominering, Billboard Magazines Century Award og Kennedy Center Honors.

Sting har også ydet stor støtte til menneskerettighedsorganisationer som Rainforest Fund, Amnesty International og Live Aid, hvilket afspejler den globale rækkevidde af hans kunst. Sammen med sin kone, Trudie Styler, grundlagde han i 1989 Rainforest Fund for at beskytte både verdens regnskove og de oprindelige folk, der lever i dem.

LÆS OGSÅ  For første gang i fem år: Dansk band med nyt album

Cherrytree Music Company

Grundlagt i 2005 af den multi-platin, Grammy-nominerede sangskriver/producer Martin Kierszenbaum, leverer Cherrytree Music Company management-, pladeselskabs- og udgivelsestjenester til et eksklusivt udvalg af kunstnere, producere og teknikere, der udfordrer de kreative grænser i populærmusik. Siden starten og lanceringen af sin første udgivelse nogensinde, Feists “Let It Die” album, har Cherrytree haft en uudslettelig indvirkning på musikscenen fra at administrere den anerkendte musiker og kulturelle ikon Sting til at lancere Lady Gagas to første albums. Cherrytree Music Company har også udgivet kulturelt banebrydende albums og kommercielle succeser af Ellie Goulding, LaRoux, Far East Movement og Robyn, hvis 2010 Cherrytree-udgivelse “Body Talk” blev kåret til Årtiets Album af Rolling Stone. Cherrytree Music Company, ansvarlig for over 40 millioner solgte enheder til dato, er fortsat en vigtig kilde til populærmusik og katalysator for kunstnersamarbejde og innovation. For mere information om Cherrytree Music Company, klik her og her for logo.

LÆS OGSÅ  Ny Bruce Springsteen dokumentar med trist afsløring: Har kæmpet med sygdommen i flere år

Billetpriser: 740 kr. gebyr. 

• Det officielle billetsalg starter fredag 27. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

• Sting Fan club presale fra 24. september kl. 10.00

• Mastercard indehavere har særlig adgang til presale billetter i Danmark, fra 25. september kl. 10.00 til 27. september kl. 10.00. Reserverede billetter er tilgængelige for Mastercard indehavere fra 27. september kl. 10.00. Besøg www.priceless.com/music for mere info.

• Live Nation presale starter torsdag 26. september kl. 10.00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og på livenation.dk

Begrænsning på 8 billetter per køb.

Forsæt med at læse

Trending