Matilde Kimer: Jeg havde ikke tid til at få kræft

Da DR’s Ukraine-korrespondent Matilde Kimer fik besked om, at hun måske havde kræft igen, var verden omkring hende ved at bryde sammen.

Rusland stod på tærsklen til invasionen af Ukraine, og hun havde hverken tid eller overskud til at blive syg. For Matilde Kimer, handler overlevelse ikke kun om krop, men om sind.

Hun sad i Moskva, da en lægerapport dumpede ind i hendes indbakke. Et enkelt dokument fra det russiske sundhedsvæsen, skrevet i tørre medicinske termer, med et spørgsmålstegn efter ordet kræft.

Det var ikke chokket, der ramte hende, men frustrationen over timingen. Hun tænkte, at der aldrig findes et godt tidspunkt, men lige der virkede det alligevel absurd.

Skriver ALT

Kræft og krigen i Ukraine

Mens de fleste ville have stoppet alt, fortsatte hun med at dække udviklingen i Ukraine. Hun kunne ikke få sig selv til at forlade sit arbejde, når tusindvis af mennesker stod midt i en katastrofe.

Sygdommen måtte vente, selvom hun vidste, at ventetiden kunne være lige så tung som diagnosen.

Efter nogle uger, rejste hun alligevel hjem til Danmark og fik fjernet knuden. Operationen gik godt, men oplevelsen satte sig fast.

Det var ikke første gang, hun måtte kæmpe, og sandsynligvis heller ikke den sidste gang. Hun havde tidligere haft både lymfekræft og tarmkræft, men denne gang var det den mentale kamp, der fyldte mest.

Matilde Kimer beskriver sig selv, som et menneske med et stærkt mentalt immunforsvar.

“Jeg kan ikke styre, om jeg får kræft igen. Men jeg kan styre, hvordan jeg møder det,” beskriver hun.

Det er den tankegang, hun holdte fast i, både som journalist i krigszonen, og som menneske, der har set døden tæt på.

For hende er frygten ikke et sted at blive hængende, den er et signal om at handle. Hun tror ikke på at vente på, at livet bliver lettere, men på at finde mening midt i kaos.

Det er sådan, hun lever og sådan hun bliver ved med at kæmpe.