Følg os her

Nyheder

Nye bilag afslører: Sandy Frenchs taxakørsel stod på i årevis

Udgivet

d.

Sandy French
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mens DR kun undersøgte de seneste år, viser nye dokumenter, at den fyrede nyhedsdirektørs taxaforbrug, begyndte langt tidligere end hidtil kendt.

Da Sandy French i september blev fyret, som nyhedsdirektør i DR, forklarede hun sin høje taxaregning med en sprængt akillessene og en række fejlbedømte ture mellem hjemmet og arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ  'Så længe vi er stive': DR ser tilbage i ny dokumentar

Hun erkendte samtidig, at kørsel for omkring 16.000 kroner ikke fulgte DR’s regler.

Men nye bilag, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, tegner nu et andet billede af sagen.

De viser, at hendes brug af taxa begyndte længe før den skade, hun selv henviste til og at beløbene dengang var endnu større.

Det skriver SE OG HØR

Et mønster gennem flere år

Ifølge de nye oplysninger tog Sandy French i 2019 hele 183 taxature, svarende til næsten én tur hver anden dag.

Samlet løb hendes taxaforbrug fra 2017 til 2019 op i knap 56.000 kroner. Mange af turene gik mellem hendes hjem og DR’s hovedkontor. Altså de samme typer rejser, der senere fik hende i problemer.

LÆS OGSÅ  Remee og Lars Hjortshøj indblandet i TV 2-svindeldokumentar: Nu er der reaktion

Det står i kontrast til DR’s interne undersøgelse, som udelukkende dækkede perioden fra 2021 og frem.

DR: Undersøgelsen var tilstrækkelig

Frihedsbrevet har spurgt DR, hvorfor de ikke valgte at undersøge de tidligere år. Her svarer DR, at de fandt det tilstrækkeligt, at gå fire år tilbage for at vurdere, om taxaforbruget fulgte retningslinjerne.

Det betyder, at de mange taxature i årene før 2021, aldrig blev en del af den officielle vurdering.

Tavshed fra French

Sandy French, har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger.

DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, har tidligere understreget, at der ikke er grund til at tro, at hun handlede med forsæt, men at sagen alligevel indgik i beslutningen om at afslutte samarbejdet.

De nye bilag rejser dog spørgsmål om, hvorvidt sagen var fuldt afdækket, da DR valgte at lukke kapitlet eller om den nu viser sig, at have dybere rødder end først antaget.

Annonce