Følg os her

Politik

Danske Spil før valget: Én regering stikker af – Troels Lund står udenfor

Udgivet

d.

Shutterstock 2425887395
Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Ifølge Danske Spil tror danskerne på en regering med Mette F og Løkke – men uden Troels Lund.

På Oddset kan man spille på udfaldet af Folketingsvalget. Hver tredje af kunderne hos Danske Spil tror på en regering med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne.

Det ser ud til, at Danmark får en ny regering i næste uge: Det forudser Danske Spil, som har nærstuderet kundernes indskud på Oddset, hvor man kan spille på resultatet af Folketingsvalget.

Sådan oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Helt særlig dag: Mette Frederiksen på tur med DR-vært

”På Oddset kan man kan spille på, hvilke partier, der indgår i regeringen efter valget på tirsdag, og her er der én konstellation, der er markant mere populær end alle andre: Muligheden med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne har fået hver tredje af alle indskud på spillet. Det er markant flere end fx den nuværende regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne,” fortæller Danske Spils oddssætter med ansvar for politik, Peter Emmike Rasmussen.

LÆS OGSÅ  Dømt i Mette Frederiksen-sag: 'Udgjorde en dødstrussel'

Den nuværende regering er dog den næstmest populære kombination blandt Danske Spils kunder, mens den tredjemest valgte regering består af Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.

Vanopslagh-odds påvirket af indrømmelse

En af de store historier lige nu er, at Liberale Alliancens formand, Alex Vanopslagh, erkendte, at han har taget kokain, mens han var formand for partiet. Det har fået Danske Spil til at hæve oddset på Alex Vanopslagh som statsminister.

”Vi tror ikke, at vælgerne vil tage specielt godt imod nyheden om, at Alex Vanopslagh nu har indrømmet, at han har taget kokain, mens han har været formand for partiet. Omvendt kan det i nogles øjne måske have en positiv effekt, at han står åbent frem, fordi det gør ham mere menneskelig. Vi vurderer alligevel, at blå blok nu får svært ved at pege på ham, og hans chancer for at ende som statsminister er derfor omtrent halveret fra 10 til ca fem procent,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil.

Sådan gætter danskerne:

33% A, F, M, B.

20% S, V, M.

12% V, I, C, O, Æ.

Danske Spils odds på regeringer:

A, F, M, B: 2,75

A, F, M: 6,00

A, F, B: 7.00

A, M, V: 8,00

A, F: 10,00

A, M: 12,00

V, I, C: 12,00

Danske Spils odds på statsministeren:

Mette Frederiksen 1,30

Troels Lund Poulsen 4,75

Lars Løkke Rasmussen 9,00

Alex Vanopslagh 18,00

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce