Følg os her

Politik

"Hold dig væk, taber!": Mundaflæser afslører Brigittes ord til Macron

Udgivet

d.

Emannuel Macron
Foto: Antonin Albert / Shutterstock.com

Klippet er gået viralt og nu afslører en mundaflæser Brigrittes ord til Macron.

Det skulle have været en veltilrettelagt start på et officielt statsbesøg i Vietnam. Men da Emmanuel Macron og hustruen Brigitte ankom med præsidentflyet, var det ikke diplomati, men drama, der fangede alles opmærksomhed.

Et videoklip, som for nylig er blevet delt vidt og bredt, viser parret gøre sig klar til at træde ud af flyet og møde offentligheden. Men lige før kameraerne ruller og protokolsmilet tændes, udspiller der sig et øjeblik, som de færreste nok havde forventet fra det franske præsidentpar. Ifølge en ekspert i læbeaflæsning – som The Express har bedt analysere optagelsen – kommer Brigitte Macron med et ramsaltet udbrud og skubber sin mand i ansigtet i det, der beskrives som et “skub” eller en “let lussing”.

LÆS OGSÅ  Trump chokerer: Frigiver ucensurerede dokumenter om mordet på JFK

“Da flydøren går op, vender Emmanuel sig mod Brigitte,” forklarer eksperten. “Men pludselig skubber hun ham i ansigtet. Han bliver tydeligt forlegen, især da det står klart, at personalet er vidne til det hele. Han forsøger hurtigt at glatte situationen ud med et stift 'hej' og et tvunget smil.”

Ulmede bag facaden

En kvindelig medarbejder i nærheden reagerer med ubehag og forlader straks trappen. Præsidenten forsøger herefter at samle sig og signalerer diskret til sin kone med et “Lad os gå.” I et klassisk diplomatisk træk takker han piloten og vinker til kameraerne – men bag facaden er der tilsyneladende noget andet i spil.

Ved toppen af trappen bliver stemningen mærkbart kold. Macron tilbyder galant sin arm til Brigitte, men hun afviser og holder i stedet fast i gelænderet. Idet hun går forbi ham, mumler hun noget, der ifølge læseeksperten kan aflæses som ordene: “Dégage, espèce de loser” – på dansk: “Hold dig væk, taber.”

Macron forsøger igen at genoprette forbindelsen og siger stille: “Essayons, s’il te plaît” – “Lad os prøve, vær sød.” Svaret er kort og afvisende: “Non.”

Ifølge eksperten afsluttes scenen med en bemærkelsesværdig mine og ordene: “Je vois” – “Jeg forstår.”

Eksperten konkluderer, at det, vi her er vidne til, er et af de yderst sjældne øjeblikke, hvor et statspar viser sprækker i det officielle panser. “Det her var ikke planlagt. Det var en ægte og ufiltreret reaktion, som kan indikere underliggende spændinger mellem dem. En relation, der absolut er værd at følge tæt – især i en periode med stor politisk og diplomatisk aktivitet.”

Om det blot var et øjebliks irritation, eller om det er toppen af et isbjerg, vides ikke. Men ét er sikkert – bag de stive protokolsmil gemmer sig måske en historie, som selv Paris’ bedste spin-doktorer får svært ved at pakke ind.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce