Statsministeren følger myndighedernes anbefalinger – men gør du også?

Statsminister Mette Frederiksen er ikke typen, der venter på stormen – hun har allerede stillet dåserne på hylden.

I DR-podcasten “Stjerner og Striber” afslører hun, at hendes hjem er veludrustet med alt fra vand til gammeldags radioer, skulle Danmark pludselig stå uden strøm, internet eller løbe tør for dagligvarer.

For Frederiksen handler det ikke om paranoia, men om at lytte til eksperterne.

“Når myndighederne i dag anbefaler, at man har vand, en gammeldags radio og batterier til den, og for eksempel makrel i tomat eller noget andet ‘dejlig’ dåsemad i stående, så er det fordi, at der kan opstå andre situationer,” forklarer statsministeren i podcasten.

Ingen frygt – men forberedelse

Selvom statsministeren ikke forventer, at fjendtlige tropper snart marcherer over Øresundsbroen eller den tyske grænse, mener hun, at cyberangreb fra Rusland og andre destabiliserende faktorer er realistiske scenarier.

Frederiksen peger på, at vi lever i en tid, hvor sårbarheden ikke kun findes på slagmarken, men også i cyberspace. Derfor er det vigtigt, at danskerne tager Beredskabsstyrelsens anbefalinger alvorligt.

Tre dage på dåsemad

Anbefalingerne lyder på mad og vand til tre døgn. Mere specifikt bør hver person have ni liter vand, langtidsholdbar mad, en førstehjælpskasse, medicin og praktiske fornødenheder som toiletpapir, tæpper og varmt tøj.

Desuden er det en god idé at have en powerbank, lommelygte og en FM-radio klar, hvis mobilnettet og strømmen svigter.

Mette Frederiksen indrømmer, at hendes forberedelser inkluderer dåsemad – muligvis mere af pligt end af lyst – men hun gør klart, at det ikke handler om at frygte det værste, men om at være klar til hvad som helst.

Nu fortæller statsminister Mette Frederiksen, hvorfor hendes hår førhen altid var sat op.

I sensommeren og under dette års Pride, vakte Mette Frederiksen stor opsigt.

På de sociale medier strømmede kommentarerne ind til hendes opslag, hvor det blev helt tydeligt, at mange havde bemærket den markante ændring hos Danmarks Statsminister.

I stedet for den efterhånden ikoniske knold, havde statsministeren løst hår, hvilket på daværende tidspunkt var meget utroligt sjældent syn.

I dag har danskerne efterhånden set meget mere af Mette Frederiksen med løst hår.

Her er årsagen

Men hvorfor ændrede statsministeren frisure? Og hvorfor har håret altid været sat op? Det svarer Mette Frederiksen nu på.

Der er nemlig en god grund til, at Mette Frederiksens hår altid var sat op.

I et interview med Euroman løfter statsministeren sløret for, at en voldsom periode med hårtab under coronapandemien gjorde det umuligt for hende at have håret nede.

“Historien er faktisk ikke anderledes, end at jeg har det, der hedder skandinavist hår. Oversat: leverpostejsfarvet og tyndt. Under corona tabte jeg rigtig meget af det. Og så kan man faktisk ikke have det nede, for der er ikke noget at have nede. Men nu er det begyndt at komme tilbage,” fortæller Mette Frederiksen til magasinet.

Mange danskere er begejstrede for denne ændring hos statsministeren. I kommentarfeltet på de sociale medier, strømmede det dengang ind med positiv respons på det løsthængende hår.

Bo Tengbergs ærlige blik på livet med en statsminister

At være gift med en af landets mest magtfulde kvinder lyder måske glamourøst, men for Bo Tengberg, ægtemanden til statsminister Mette Frederiksen, er det en daglig balancegang mellem støtte og tilskuerværdighed.

I et sjældent indblik, som han deler i et interview med Euroman, giver han et personligt perspektiv på livet bag kulisserne – et liv præget af politik, pres og kærlighed.

Bryder tavsheden

Bo, der normalt holder sig i baggrunden, åbner op om den svære rolle som partner til en politisk leder, der ofte står midt i stormens øje.

“Jeg har lidt svært ved at forstå mekanismerne,” fortæller han i et interview, og refererer til danskernes hårde dom over hans hustru i meningsmålingerne, selv efter coronakrisens udfordringer.

For Bo handler det ikke kun om politik – det er også dybt personligt.

At se Mette blive kritiseret på sociale medier og i pressen gør indtryk.

“Det ville være urealistisk at sige andet, end at det betyder noget,” fortæller han og understreger, hvordan offentlighedens opbakning eller mangel på samme også påvirker statsministeren på et menneskeligt plan.

Som filmskaber har Bo sin egen karriere, men han er også klar over, at Mettes arbejde ofte kræver alt.

På spørgsmålet om han har nogen personlige ønsker for Mettes fremtid, svarer han ærligt, at han drømmer om en dag, hvor hun kan træde væk fra skudlinjen.

“Jeg håber… at hun på et tidspunkt får et arbejdsliv, hvor hun ikke er under så voldsom beskydning,” siger han.

Bo Tengbergs indsigt er et vigtigt påmindelse om, at politik ikke kun handler om tal og beslutninger – det påvirker også de mennesker, der står bag.

For Bo er det tydeligt, at hans vigtigste rolle er at støtte Mette, både når det går godt, og når presset er tungt.

Lars Løkke er endt i noget af en shitstorm.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i den seneste tid været centrum for en voldsom kritik, efter det blev afsløret, at han benyttede et privatfly til sin hjemrejse fra Bruxelles – en rejse, der endte med at koste den danske stat 83.500 kroner.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Denne beslutning vækker undren, især når en almindelig business class-billet til samme rute ville have kostet en brøkdel, cirka 3.000 kroner pr. person.

I stedet for at benytte en af de fem daglige afgange mellem Bruxelles og København, valgte Løkke en privatflyvning, som fik prislappen til at stige markant.

Med seks personer ombord på flyet kunne den samlede udgift være blevet reduceret til blot omkring 18.000 kroner, hvis man havde valgt en mere almindelig rejseform.

Ifølge Ekstra Bladet begyndte Udenrigsministeriet at koordinere flyvningen allerede den 20. marts, to uger før afrejsen. Da et militærfly ikke kunne stilles til rådighed, blev der hurtigt fundet en chartret løsning. Men den beslutning har nu vakt betydelig kritik – både fra politiske modstandere og eksperter, der påpeger, at det er et klart brud på de regler, der styrer ministerers rejseomkostninger.

I henhold til gældende vejledning bør business class være standard for ministre, og charterfly må kun benyttes, hvis det vurderes som hensigtsmæssigt. Dette har flere politikere nu påpeget som en fejl. Både SF og Radikale Venstre har kritiseret beslutningen og kaldt den “absurd.”

Ny lovgivning på vej

I 2025 vil der dog blive ændret på reglerne. Ifølge den kommende finanslov vil udenrigsministeren fremover få samme rejseprivilegier som statsministeren, hvilket betyder, at charterfly bliver standard frem for undtagelsen.

Eksperter påpeger, at Lars Løkke Rasmussen nu “høster, hvad han har sået” og at beslutningen har fået politiske konsekvenser.

Spørgsmålet er, om det i sidste ende vil skade hans politiske image.

Nu sætter Mette Frederiksen ord på.

Statsminister Mette Frederiksen fortæller i et ærligt interview med Euroman om en turbulent periode, der kulminerede med et overfald på Kultorvet i København sidste sommer.

En voldsom episode

Hændelsen, der fandt sted på en varm juniaften, blev en skelsættende oplevelse for statsministeren, som efterfølgende måtte tage drastiske skridt for at finde ro.

Overfaldet, udført af en 39-årig mand, der senere blev dømt og udvist af Danmark i seks år, markerede slutningen på en periode med intens utryghed.

Mette Frederiksen beskriver, hvordan daglige tilråb, trusler og intimiderende episoder satte deres præg på hendes hverdag.

“Jeg gider ikke lægge skjul på, at København har ændret sig efter Hamas’ angreb på Israel for et år siden. Der skete noget omkring min person i København. Daglige tilråb. Trusler. Biler, der kørte op på siden af mig og rullede vinduet ned, og så sad der fire mænd og stirrede på mig. Intimiderende, truende. Overfaldet var nok den berømte dråbe,” siger Mette Frederiksen i interviewet.

Efter episoden valgte Frederiksen og hendes mand, filmfotograf Bo Tengberg, at trække sig tilbage til Marienborg, hvor de boede midlertidigt.

Statsministeren tog seks ugers ferie for at bearbejde oplevelsen og finde balance i sit liv. Her fandt hun trøst i tegning og maleri – nye hobbyer, der hjalp hende med at koble af fra det politiske pres.

For første gang delte statsministeren også sin private kamp med offentligheden. “Det var vigtigt for mig at fortælle om det, for at undgå spekulationer, men det føltes som endnu et tab af mit privatliv,” indrømmer hun.

Trods de svære oplevelser fortsætter Mette Frederiksen ufortrødent sit arbejde som statsminister og håber, at åbenheden kan bidrage til større forståelse for de udfordringer, der følger med en så offentlig rolle.

Den aktuelle verdenssituation er værre, end statsminister Mette Frederiksen nogensinde har oplevet.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, deler i en række omfattende interviews med Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten sin bekymring over den aktuelle verdenssituation. Med klare advarsler og et opråb til handling tegner hun et dystert billede af demokratiernes fremtid.

Det skriver Ekstra Bladet.

Over for Politiken forklarer statsministeren, at verden står over for en ny og farligere virkelighed.

“De der mørke kræfter har forenet sig på en måde, som er en ny situation. Derfor er demokratierne i en meget farligere situation end før i vores levetid. Den eneste vej igennem det er at kæmpe for det,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun peger på Rusland, Nordkorea og Iran som centrale modstandere med Kina som en støttende aktør.

Hun uddyber også, at man i den verden vi ser ind i nu, kan vi vinde eller tabe. Hun understreger også, at har vi ikke viljen til at vinde – så taber vi.

Selvom situationen er alvorlig, anerkender statsministeren, at der findes lyspunkter. Men hun understreger i Berlingske, at det ville være uansvarligt kun at fokusere på de positive sider.

“Jeg tror, at danskerne allerede ved, at regningen bliver høj, og at vi som land bliver nødt til at tage opgaven på os,” siger hun.

Danmark har allerede øget forsvarsbudgettet som svar på krigen i Ukraine. Hvor meget mere der skal investeres, er dog stadig uvist.

Til Politiken siger Mette Frederiksen, at danskerne skal forberede sig på en ny tid, hvor uro og konflikter bliver en konstant.

“Vi kan ikke vende tilbage til det Europa, som man kendte før krigen i Ukraine. Desværre, kan man sige, men alt, hvad jeg ser i Ruslands opførsel, indikerer det modsatte,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Statsministeren afviser tanken om, at en fredsaftale med Rusland vil lede til en stabil og fredelig udvikling. Ifølge hende tyder alt på, at konflikten med Rusland vil fortsætte.

I weekenden blev Bashar al-Assads regime i Syrien væltet efter 13 års borgerkrig. Selvom dette kunne markere en betydelig politisk udvikling, er statsministeren forsigtig med at konkludere, om det vil ændre hendes analyse af verdenssituationen.

De fire interviews viser en statsminister, der opfordrer til at være realistisk og handlekraftig i mødet med verdens udfordringer. Om denne strategi vil skabe de ønskede resultater, vil tiden vise.

Statsministerens nye boligkøb har vakt opsigt og det er der en helt særlig grund til.

Siden Mette Frederiksen satte sig i statsministerstolen i 2019, har hun haft travlt med at navigere Danmark gennem store kriser.

Men én beslutning har for alvor præget hendes eftermæle: aflivingen af alle mink under coronakrisen. Et valg, der gav hende kælenavnet “Mettemink” blandt både kritikere og fans.

Nu har statsministeren igen sat gang i snakken om mink – denne gang med sit privatliv som omdrejningspunkt.

En særlig detalje vækker opsigt

Sammen med sin mand og partifællen Pernille Rosenkrantz-Theil har Mette Frederiksen nemlig købt en ejendom på idylliske Møn, som tidligere har været brugt til minkopdræt.

Ifølge Ekstra Bladet. er ejendommen, der er blevet omtalt som et sommerhus, ikke kun et sted til afslapning. Salgsannoncen fremhævede muligheden for dyrehold, og kilder bekræfter, at de gamle minkhaller stadig står tilbage på grunden.

En gammel drøm bliver til virkelighed

Mette Frederiksen har tidligere åbnet op om sin drøm om at flytte på landet. I et interview med SE&HØR i 2022 fortalte hun, at hun en dag håber at forlade storpolitik for at bosætte sig på en gård.

“Min store drøm er, når jeg engang er færdig med politik, så flytter min mand og jeg på en gård på landet. Når jeg har noget fritid, så sidder vi og kigger på gårde, og vi vil faktisk også gerne have noget produktion af en art,” udtalte hun dengang.

Det nye ejendomskøb virker til at bringe statsministeren et skridt nærmere den drøm, selvom ejendommen endnu ikke er omdannet til et aktivt landbrug.

I går aftes var forsvarsminister Troels Lund Poulsen involveret i en trafikulykke.

Fredag morgen er der udsendt en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet. Meldingen lyder på, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen torsdag aften var involveret i en trafikulykke.

I pressemeddelelsen fremgår det, at ulykken skete ved 23-tiden, hvor den på vej mod Troels Lund Poulsens hjem kørte i grøften. Det meldes heldigvis også, at både forsvarsministeren og chaufføren har det godt efter omstændighederne.

Det oplyses ikke om der var andre involverede eller hvad der fik ministerbilen til at ende i grøften.

Som følge af ulykken har Troels Lund Poulsen aflyst en række af sine møder og arrangementer i dag.

I et ærligt interview foertæller Margrethe Vestager hvad hendes tilgang og måde at håndtere forskellige situationer bunder i.

Margrethe Vestager har gennem sin karriere som politiker og konkurrencekommissær i Europa-Kommissionen kæmpet mod nogle af verdens største virksomheder, herunder Google og Amazon.

Det er et job, der kunne gøre de fleste hårde i tonen og skeptiske.

Men Margrethe Vestager har valgt en helt anden tilgang, som udspringer af en oplevelse fra hendes tidlige politiske karriere.

Denne oplevelse ændrede alt

Da hun var ung politiker, mødte hun en ældre mand, der ifølge hende opførte sig meget ubehøvlet.

“Jeg tænkte: ‘Aldrig vil jeg blive ligesom ham’,” fortæller hun i et interview med ALT for damerne.

Denne oplevelse blev et vendepunkt, der har præget hendes måde at lede og kommunikere på.

Margrethe Vestager har siden gjort en dyd ud af at bevare en venlig og samarbejdende ledelsesstil, selv i de mest udfordrende situationer.

“Jeg tror på, at man skal angribe med venlighed, hvis man vil rykke noget. Jeg har aldrig mødt nogen, der responderer godt på skældud,” siger hun og understreger, at venlighed ikke er det samme som at give efter.

Hun tilføjer: “Man behøver ikke råbe ad folk. Man kan sige: ‘Vi kan godt se jeres argumenter, men vi har tungtvejende modargumenter. Derfor kommer vi til at give jer en bøde.'”

Vigtigt agt finde en løsning og ikke kun løse konflikter

Margrethe Vestager har en tilgang, der ikke kun fokuserer på konflikthåndtering, men også på at finde løsninger gennem samarbejde. Hun ser fællesskab som en afgørende nøgle til succes og mener, at resultater bedst opnås, når flere arbejder sammen mod et fælles mål.

Denne tankegang stammer fra hendes opvækst i Skovlund, en lille by i Vestjylland, hvor hun tidligt lærte betydningen af at tage ansvar og handle i fællesskab.

I hendes barndom var det en naturlig del af hverdagen, at man gik sammen for at ændre ting og få dem til at fungere, uanset om det handlede om sociale begivenheder eller praktiske projekter.

For Vestager er venlighed og samarbejde ikke kun værdier, men også en effektiv strategi til at skabe store forandringer – selv når hun forhandler med verdens mest magtfulde virksomheder.

Søren Pape Poulsens forældre har modtaget en meget rørende gave fra Sørens venner.

Julen er en tid for samvær og traditioner, men for Ruth og Svend Poulsen bliver denne december noget helt særligt – og svært. Det er deres første jul uden deres elskede søn, Søren Pape Poulsen, der tidligere på året gik bort i en alder af blot 52 år.

I marts ramte en tragisk nyhed landet, da Søren Pape Poulsen, under et møde i Det Konservative Folkeparti, fik en hjerneblødning. Han blev senere erklæret død på Odense Universitetshospital. Tabets tyngde har været ubærlig for mange, men mest for Ruth og Svend, der nu navigerer gennem livet uden deres søn.

For Ruth og Svend er julen forbundet med minder om hyggelige stunder sammen med Søren. De plejede at fejre aftenen med sang og musik. “Vi holdt altid juleaften med Søren. Vi spiste, og så satte Søren sig ved klaveret, og så sang Søren og jeg,” fortæller Ruth rørende til BILLED-BLADET.

Denne jul bliver dog anderledes. Parret har besluttet at holde højtiden alene for at mindes deres søn i ro og fred.

Rørende gestus

Men selv i mørke stunder kan lyset bryde frem. En gruppe af Sørens nære venner har samlet kræfterne og skabt en særlig gave til Ruth og Svend: En personlig julekalender fyldt med minder om Søren.

“Vi syntes, de skulle have noget at se frem til i denne svære tid,” fortæller en ven af familien til BILLED-BLADET. Kalenderen indeholder små historier om Søren, som Ruth og Svend kan åbne hver dag frem til jul.

Vennernes varme gestus har rørt forældrene dybt og giver dem mulighed for at mindes Søren på en særlig og kærlig måde i den første december uden ham.

Den rørende julekalender er et bevis på den kærlighed og respekt, som mange følte for Søren Pape Poulsen. Selvom sorgen stadig er tung, har vennernes omtanke givet Ruth og Svend et lille lyspunkt i en ellers svær tid.

Julen handler ofte om at værdsætte minderne og de mennesker, vi holder af – og for Ruth og Svend vil Søren altid være en del af deres hjerter og deres højtider.