Følg os her

Politik

Kritik af Mette Frederiksen: Bliver væk fra COP30

Udgivet

d.

Mette Frederiksen
Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Statsministerens fravær ved klimatopmødet COP30 i Brasilien, mødes med skarp kritik. Flere klimaorganisationer kalder det besynderligt, at Danmark, et land der bryster sig af at være grønt foregangsland ikke sender sin regeringsleder.

Mens dronning Mary og klimaminister Lars Aagaard drager til Brasilien for at repræsentere Danmark ved årets FN-klimatopmøde, bliver statsminister Mette Frederiksen hjemme for at føre kommunalvalgkamp.

LÆS OGSÅ  Dronning Mary med stort smil: Åbnede helt særligt tilbud til unge

Beslutningen har skabt undren og kritik blandt både grønne organisationer og politiske iagttagere.

John Nordbo, klimarådgiver i Care, kalder det højst besynderligt, at Danmark ikke stiller med sin statsleder.

"Det sender et svagt signal, når et grønt foregangsland som Danmark ikke møder op på statsleder niveau. Netop nu har vi brug for, at ledere viser, at klimaet ikke kommer i anden række," siger han.

Det skriver SE OG HØR

“Et uheldigt signal fra Danmark”

Også Folkekirkens Nødhjælp kritiserer fraværet. Ifølge klimarådgiver Mattias Söderberg, mister Danmark en vigtig mulighed for, at opbygge tillid og påvirke forhandlingerne.

"Det er ærgerligt, at Danmark ikke deltager på højeste niveau, særligt fordi vi spiller en vigtig rolle i klimasamarbejdet. COP30 bliver en diplomatisk linedans, og her bør alle muligheder bruges," siger han.

LÆS OGSÅ  Mette Frederiksen i stærk modvind: Nu åbner hun op

Mette Frederiksen, har selv forklaret, at hun bliver i Danmark for at fokusere på kommunalvalgkampen.

"Jeg deltager desværre ikke selv ved COP30, da der er kommunalvalg. Jeg er tryg ved det stærke hold, Danmark stiller med," udtaler statsministeren.

Flere lande, heriblandt Tyskland, Spanien og Portugal, sender deres statsledere afsted.

Mens Danmark må undvære sin, står dronning Mary og regeringen tilbage med ansvaret for at vise, at landets grønne stemme stadig kan høres, også uden statsministerens tilstedeværelse.

Annonce