Nu sætter Mette Frederiksen ord på et vigtigt emne.

Mette Frederiksen er netop kommet hjem, efter hun har været afsted til FN’ s klimakonference.

På Instagram deler hun nu et opslag, hvor hun fortæller om de emner, der har været oppe i på konferencen.

“Har brugt de sidste par dage i Baku til FN’s klimakonference, COP29. Vi står i en akut klimakrise. Temperaturerne stiger. Og vi ser voldsomme oversvømmelser verden over. Senest forfærdelige billeder fra Spanien, hvor oprydningsarbejdet stadig står på,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren slår også fast, at dette bør være en påmindelse for alle ledere i verden.

“Det bør være en stærk påmindelse til alle verdens ledere om, at klimaudfordringerne ikke er noget ude i fremtiden. De er her nu. Og vi skal gøre meget mere for vores klima, hvis vi skal begrænse skaderne og skabe en bedre fremtid,” lyder det.

Mette Frederiksen sætter også ord på, hvordan Danmark går forrest og håbet er:

“I Danmark går vi forrest for en ambitiøs klimaaftale, og vi viser danske, grønne klimaløsninger frem. Der er brug for, at vi får hele verden med. Flere lande skal tage et større ansvar. For vores klode. Vores natur. Vores børn og børnebørns fremtid.”

Du kan se hele opslaget herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

En ekspert fortæller nu, hvad Kamala Harris’ kropssprog afslørede, da hun trådte ind på scenen efter nederlaget i valgkampen.

Efter en intens og langtrukken valgkamp måtte Kamala Harris, den demokratiske kandidat ved det seneste præsidentvalg, påtage sig den svære opgave at anerkende sit nederlag til Donald Trump, der med 295 valgmandsstemmer sikrede sig præsidentposten.

Harris holdt sin indrømmelsestale på sit gamle universitet, Howard University, og scenen var præget af både varme og vemod.

Det skriver Newsner.

For mange var det interessant at se, hvordan Harris håndterede det øjeblik, og flere kropssprogeksperter har siden analyseret hendes optræden nøje. Patti Wood, forfatter og ekspert i kropssprog, påpegede særlige signaler i Harris’ opførsel.

Ligner en vinder

Da hun trådte alene ind på scenen uden introduktion, bemærkede Wood: “At komme ind på scenen, fra backstage, til podiet helt alene uden at blive præsenteret var et modigt træk. Det giver et stærkt førstehåndsindtryk.”

Iført et varmt smil vinkede Harris flere gange til de mange fremmødte og klappede ud mod publikum – en gestus, som ifølge Wood udtrykte selvsikkerhed og optimisme. “Et væld af ‘op’-kropssproglige signaler, der indikerer lykke og glæde,” forklarede Wood og tilføjede, at Harris fremstod “stærk og selvsikker … Det får hende til at ligne en vinder.”

Efterhånden som Harris gik i gang med sin tale, ændrede hendes kropssprog sig. Da hun tog dybe vejrtrækninger og rankede ryggen, begyndte alvoren at præge hendes ansigt. Wood bemærkede, at Harris’ smil blev mere anspændt, da hun nævnte, at hun tidligere havde talt med Donald Trump, den kommende præsident. Hendes ansigt udstrålede en blanding af optimisme og vemod, og hun leverede sine ord med en dybfølt tone, der afspejlede de blandede følelser efter nederlaget.

Harris afsluttede sin tale med opfordringen til at organisere sig og kæmpe videre. Ordene blev leveret med styrke, og Wood bemærkede, at hun “helt klart mener”, at det er nødvendigt at se fremad og finde lyset i mørket.

Nu lyder der en klar melding fra ham.

Mens mange danskere hælder til Demokraterne og Kamala Harris, er der stadig en gruppe, der står fast på deres støtte til Donald Trump.

Blandt dem finder man den kendte erhvervsmand Asger Aamund, som i et interview med Politiken fortæller, hvorfor han stadig ser Trump som en kompetent leder og en “god demokrat,” på trods af den tidligere præsidents kontroversielle handlinger og modtagelsen i medierne.

Ifølge Aamund er bekymringerne over Trumps comeback i Det Hvide Hus overdrevet. “Verden gik ikke under, og han gennemførte vigtige reformer, der satte beskæftigelsen og realindkomsten i vejret,” siger Aamund og peger også på den fredsaftale, som Trump bidrog til mellem Israel og flere arabiske Golfstater. Aamund understreger, at Danmarks eksport til USA steg markant under Trumps præsidentskab, hvilket han mener er værd at huske i diskussionen om Trumps effekt på verdensøkonomien.

Helt skæv dækning

Selvom Trump er blevet kritiseret for fascistiske træk, og der har været anklager om samarbejde med Rusland under valgkampen i 2016, mener Aamund, at dækningen i de danske medier har været stærkt skæv.

Han henviser blandt andet til Mueller-undersøgelsen, som efter langvarig efterforskning fastslog, at Rusland forsøgte at påvirke valget, men at der ikke blev fundet noget bevis for et samarbejde mellem Trump-kampagnen og den russiske regering.

Mens kritikken af Trump har været massiv, opfordrer Aamund til besindighed og påpeger, at det er vigtigt at se på resultaterne af Trumps tid som præsident, frem for sensationelle overskrifter.

Nu reagerer statsministeren.

Tidligere i dag lød der en trist besked: Johnny Madsen er gået bort.

Det har hans søn, Rasmus Madsen, og hans mangeårige samlever, Rosita Jørgensen, bekræftet.

Beskeden har blandt andet også fået Lars Lilholt til at reagere, han var nemlig en af Johnny Madsens nære venner. Lars Lilholt beskriver selv, at han er ‘meget ked af det’. Det kan du læse mere om HER.

Men Lars Lilholt er ikke den eneste som reagerer på den folkekære kunstners død. Også statsminister Mette Frederiksen har været hurtig til at sætte ord på den triste besked.

Det er på Instagram, at statsministeren har lavet et opslag med en hilsen.

Hvil i fred

“Rocklegenden, maleren og revseren fra Thyborøn er desværre gået bort. Johnny Madsen var en sand original. En folkekær trubadur. Humoristisk som få. ’Udenfor Sæsonen’ og ’Færgemanden’ er bare to af de mange sange, jeg forbinder med Johnny. Det er lyden af Danmark. Og jeg selv har en stor kærlighed for Dalton Trioen,” skriver Mette Frederiksen og fortsætter:

“I dag, på en grå novemberdag, lyser Johnnys mange farver ekstra op – både dem i musikken og dem på lærredet. Mine varmeste tanker til Johnnys familie og til alle, han havde kær. Må du hvile i fred.”

Du kan se hele Mette Frederiksens opslag herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Rasmus Paludan er nu blevet idømt fire måneders fængsel.

Efter en dramatisk retssag i Malmø er den danske politiker og grundlægger af Stram Kurs, Rasmus Paludan, blevet idømt fire måneders fængsel i Sverige. Dommen omhandler hans stærkt kontroversielle koranafbrændinger og hadefulde udtalelser, som ifølge de svenske dommere overskred lovens grænser og opfordrede til had. Sagen har skabt stor opmærksomhed både i Danmark og Sverige og har endnu en gang sat Paludan i centrum af den offentlige debat.

Det skriver TV 2.

Paludan fastholdt sin uskyld i retten og hævdede, at hans handlinger var en kritik af islam som religion og ikke en hetz mod muslimer som personer. Anklagerne mente dog noget andet og fremhævede en bestemt kommentar, hvor Paludan sagde, at “det er svært at være et godt menneske, hvis man er muslim.” Denne udtalelse blev betragtet som direkte krænkende og central i dommens afgørelse.

Vækker stor harme

Mens Paludans koranafbrændinger vakte harme og skabte overskrifter, gik konsekvenserne længere end bare vrede reaktioner. Ifølge den svenske anklagemyndighed benyttede Iran situationen til at sende tusindvis af beskeder til svenskere med det formål at skabe uro, hvilket førte til bekymring om nationale sikkerhedsrisici og en potentiel forsinkelse af Sveriges optagelse i NATO.

For Paludan er sagen langt fra afsluttet. I Danmark venter en ny retssag den 12. november, hvor han er anklaget for fornærmende og truende kommentarer om muslimer. Disse udtalelser stammer fra videoer optaget i både USA og København og beskrives af anklagemyndigheden som særdeles nedværdigende.

Under den svenske retssag deltog Paludan via video for at sikre sin egen sikkerhed, da han har levet under beskyttelse gennem 2023.

Sagen fortsætter med at skabe opmærksomhed, og der er ingen tvivl om, at Rasmus Paludans handlinger og udsagn deler vandene i både dansk og svensk offentlighed.

Nu langer Donald Trump ud efter Julie Roberts.

Donald Trump har nu rettet en skarp kritik mod skuespillerinden Julia Roberts, efter at hun har vist sin støtte til Kamala Harris i en kampagnevideo.

Den amerikanske præsidentvalgkamp intensiveres, og mange kendisser har åbent tilkendegivet, hvor deres støtte ligger. En af dem er Julia Roberts, som i en kampagnevideo for Harris opfordrer kvinder til at stemme, selv hvis de ikke fortæller deres mænd om deres valg.

Denne optræden har tydeligt ramt en nerve hos Trump, som i programmet Fox & Friends udtrykker sin utilfredshed. Han forklarer, at han er “så skuffet over Julia Roberts” og uddyber: “Hun kommer til at se tilbage på det her og væmme sig.”

Det skriver New York Times.

Trumps kritik handler også om videoens budskab, som han anser for at være misvisende. “Selv hvis man er forfærdelig, hvis man har et dårligt forhold, så skal man da fortælle det til sin mand. Det er en latterlig reklame. Den er så dum,” udtaler han og forudser, at deltagerne vil fortryde deres medvirken.

Julia Roberts er dog ikke alene om sin støtte til Kamala Harris. Flere andre berømtheder har også offentligt givet deres opbakning. Reece Witherspoon og Madonna har på Instagram delt, at de støtter Harris.

Nu sender statsministeren en stor tak.

I går eftermiddags blev det meddelt, at Erik Clausen er gået bort. Han blev 82 år.

I den forbindelse har Mette Frederiksen reageret og sendt en besked ud på Instagram.

“Tak til vores allesammens gøgler Erik Clausen. For sin samfundskritik, sin kærlighed til de skæve eksistenser, til arbejderklassen og til Sydhavnen. Clausen er lyden af min opvækst,” lyder det fra statsministeren i et opslag.

Mette Frederiksen sætter også ord på sine egne favoritter fra Erik Clausen.

“Og selvom vi ikke altid var enige, var jeg aldrig i tvivl om det bankende hjerte og omsorgen for de udsatte. Jeg elskede ‘Mormors kolonihavehus’, ‘Midt om natten’ og samarbejdet med Leif Sylvester Petersen. Tak. Må du hvile i fred,” lyder det til slut.

Du kan se hele opslaget nederst i artiklen.

Efterlader et stort aftryk

Clausen efterlader sig et enestående aftryk i dansk kultur som multikunstner, filmskaber og meningsdanner.

Erik Clausen voksede op i Sydhavnen og begyndte tidligt sin kreative rejse. Oprindeligt uddannet som maler bevægede han sig hurtigt videre til kunstens og kulturens verden, hvor han blev kendt som en uundværlig stemme på venstrefløjen. I 1960’erne gjorde Clausen oprør mod det etablerede kunstmiljø og begyndte at udstille sine værker på gaden.

Sammen med sin ven Leif Sylvester Petersen skabte han Clausen & Petersen, et gadecirkus og show, der fangede tidens ånd med sin humoristiske, men kritiske kant. Senere blev Clausen en central figur i kunstnerkollektivet Røde Mor, hvor han gennem sin sang og performance engagerede publikum i socialpolitiske spørgsmål.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Nu deler Mette Frederiksen en rørende meddelelse.

Tirsdag morgen blev det meddelt, at Ulf Pilgaard er gået bort.

Det er sket, efter han mandag morgen, fik et hjertestop i sit hjem i Hellerup.

Hans død har på få timer fået et utal af danske kendisser til at reagere. Blandt andet har både Lisbeth Dahl og Ghita Nørby sat ord på tabet af en nær ven og kollega.

Det er familien, der gennem Hammer PR, har bekræfter revylegendens død.

“Hele Danmarks Ulf Pilgaard døde mandag efter kort tids sygdom. Det er et stort tab for Danmark og et endnu større tab for hans familie,” lyder det i en pressemeddelelse fra Hammer PR.

Sender tanker til familien

Også statsminister Mette Frederiksen reagerer også nu.

Det sker i et opslag på Instagram.

“Skuespiller og komiker Ulf Pilgaard er død. En af de helt store stjerner fra den danske kulturscene. 40 sæsoner af cirkusrevyen. Ikoniske danske film og tv-serier som Nattevagten, Arven og Kongekabale. Og et hav af gode gamle klassikere. Med sin varme og humor har han fået smilene frem gennem generationer. Beriget den danske revyscene og dansk kultur som få andre,” lyder det fra Mette Frederiksen, som afslutningsvist sender tanker til Ulf Pilgaards familie:

“Mine varmeste tanker til Ulfs familie og kære. Må han hvile i fred.”

Du kan se hele Mette Frederiksens opslag herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Nu sætter Mette Frederiksen ord på et stort tab.

I weekenden har der været fokus på kræft og ikke mindst bekæmpelsen af den. Blandt andet var der i lørdags det årlige ‘Knæk Cancer‘ show. Her blev der indsamlet intet mindre end 132 millioner til kampen mod kræft.

Hos Mette Frederiksen har sygdommen også været helt tæt på. Det sætter hun nu ord på, i et opslag på Instagram.

“I min familie har vi fået kræftbeskeden alt for mange gange. Og tabet af min mor kommer jeg aldrig overens med. Det er en forbandet sygdom, som desværre rammer alt for mange danskere. I aften samler Danmark ind til Knæk Cancer. Det er en vigtig sag,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Der kan stadig gøres mere

Herefter sætter hun flere ord på, at der fortsat skal gøres noget, for at komme sygdommen til livs:

“Vi skal fortsat gøre, hvad vi kan for at komme sygdommen til livs. Som patient skal man have tillid til vores sundhedsvæsen, når kræften rammer. Og patientrettigheder skal overholdes. Heldigvis går meget godt. Men der er fortsat brug for at styrke indsatsen på kræftområdet i Danmark. Derfor har regeringen også en ny kræftplan 5 på vej.”

Til slut skriver hun, at det i år er 11 år siden, at hun mistede sin mor. Et tab, som stadig er svært. “Jeg savner hende stadig helt utroligt meget,” skriver hun blandt andet i opslaget.

Herunder kan du se hele Mette Frederiksens opslag:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Poul Nyrup Rasmussens erindringer begynder, da han bliver statsminister i 1993. Han fortæller om de næsten 9 år i magtens centrum, om engagementet i Europa og om det smertelige tab af datteren Signe, der senere i livet gav ham styrke til at arbejde for at forbedre vilkårene for psykisk syge.    

Den 25. januar 1993 overtog Poul Nyrup Rasmussen statsministeriet efter Poul Schlüter, der var gået af som følge af Tamilsagen. Der ventede den 49-årige socialdemokrat og hans nye regering to store opgaver: at få knækket den rekordhøje arbejdsløshedskurve og nedbragt statens underskud. 

Poul Nyrup Rasmussens statsministertid er en rejse gennem danskernes fælles historie, set og oplevet fra Christiansborg. Han fortæller om urolighederne omkring folkeafstemningen 18. maj 1993, Balkankrigen, storkonflikten og gærkrisen, indvielsen af Storebæltsbroen, Salman Rushdie-sagen, rockerkrigen og 11. september. 

Fyldt med refleksioner

Han reflekterer over håndteringen af efterlønnen, udlændingepolitikken og fremkomsten af Dansk Folkeparti, parløbet med Mogens Lykketoft og forholdet til de andre socialdemokrater, de politiske medspillere og modspillere og relationen til fagbevægelsen.

I 2001 får Danmark en ny statsminister og en ny regering, og Poul Nyrup Rasmussen flytter blikket ud i den store verden og bliver optaget af sit engagement i Europa. 

I bogens slutning fortæller han om sit livs store tragedie, da datteren Signe i 1993 tager sit eget liv i kølvandet på en psykisk lidelse. De smertefulde personlige erfaringer bruger han senere i sit arbejde for at hjælpe pårørende og psykisk syge til et bedre liv. 

Gennem hele livet har Poul Nyrup haft ledetråden: “at være noget er at gøre noget, der rækker ud over en selv”. Sådan har drengen fra Esbjerg, der blev Danmarks statsminister, fyldt hele sit liv med arbejde, der gav mening for ham selv og ikke mindst andre.