Politik
Obama eller Trump? Tallene viser tydeligt amerikanernes favorit
Det lyder næsten som et manuskript til en politisk tv-serie: Tanken om Donald Trump og Barack Obama i en direkte duel om præsidentposten.
Men selvom et sådant valg aldrig vil kunne finde sted, viser en ny meningsmåling, hvordan amerikanerne faktisk ville stemme, hvis de to kæmper stod over for hinanden i 2028.
Selv om USA’s forfatning gør det helt umuligt – præsidenter kan maksimalt sidde i to perioder – har Trump flere gange luftet ideen om en tredje runde i Det Hvide Hus. Da han i april blev spurgt til et hypotetisk opgør mod Obama, lød svaret: “Jeg ville elske det. Det ville være en god én. Det ville jeg gerne.”
Det skriver Newsner.
Trump fortsatte med at antyde, at der måske findes smuthuller: “Nej, folk beder mig om at stille op, og der er en hel historie om at stille op til en tredje periode. Jeg ved det ikke. Jeg har aldrig undersøgt det. De siger, at der findes en måde at gøre det på, men jeg ved ikke hvordan.”
Obama slår Trump
Målingen, udført af Daily Mail og J.L. Partners blandt godt 1.000 registrerede vælgere, viser et klart billede: 52 procent ville sætte kryds ved Obama, mens 41 procent ville vælge Trump.
Især blandt minoritetsgrupper er forskellen markant. Hele 73 procent af de spansktalende vælgere og 68 procent af de sorte vælgere foretrækker Obama. Undersøgelsen viser også, at Obama er den eneste af de seneste demokratiske profiler, der i et tænkt scenarie kan slå Trump – hverken Hillary Clinton eller Kamala Harris klarer sig bedre end den tidligere præsident.
Obama indtog Det Hvide Hus i 2008 og sad to perioder frem til 2016. Trump overtog i 2016, tabte fire år senere, men gjorde comeback i 2024. De to mænd står som de mest dominerende skikkelser i amerikansk politik de seneste 20 år – og alligevel har de aldrig mødt hinanden direkte i en valgkamp.
At Obama skulle vende tilbage til politik, eller at Trump skulle presse sig til en tredje periode, er i praksis urealistisk. Forfatningen kan kun ændres med støtte fra både Kongressen og et flertal af delstaterne. Alligevel har Trump mere end én gang drillet med ideen. Som han selv sagde: “Jeg spøger ikke… der er metoder.”
Målingen viser derfor mere end blot tal – den understreger, hvor meget både Trump og Obama fortsat fylder i amerikanernes bevidsthed.